x

Forening og demokrati

Vi er en forening med omkring 185.000 medlemmer. Ejer du fast ejendom, kan du også gratis være med. Gør din indflydelse gældende som medlem: Sig hvad du mener, få svar på dine spørgsmål, stem på din foretrukne medlemsrepræsentant til Realdanias repræsentantskab eller stil selv op.

Alle, der ejer fast ejendom i Danmark, kan blive medlem af Realdania. Vi har omkring 185.000 medlemmer.

Når du er medlem af Realdania, kan du deltage i vores valgmøder og være med til at vælge repræsentantskabet, som er Realdanias øverste myndighed. Du har også adgang til selv at stille op til repræsentantskabet. 

Vi er en forening

Som medlem tilhører du en geografisk valggruppe

Når du er medlem af Realdania, tilhører du automatisk en af foreningens ti geografiske valggrupper. Din bopæl eller din virksomhedsadresse afgør, hvilken valggruppe du hører til, og hvor du er valgbar og har møde- og stemmeret.

Hvert fjerde år er der valgmøde i dit geografiske valgområde. Valgmøderne er din mulighed for at vælge medlemmer fra dit område til Realdanias repræsentantskab. Samtidig får du chancen for en aften i godt selskab med andre medlemmer, hvor du, ud over selve valget, også kan høre om Realdanias projekter i dit område.

Nederst på siden finder du et danmarkskort, hvor du kan se hvilken geografisk valggruppe du tilhører.

Læs mere om de geografiske valggrupper

Vil du også gerne tilhøre en faglig valggruppe?

Som medlem af Realdania kan du også tilmelde dig en af vores seks faglige valggrupper, hvad enten du er privatperson eller repræsenterer en virksomhed eller en organisation, der ejer fast ejendom.

De faglige valggrupper vælger en del af repræsentantskabet og er med til at tilføre Realdania et fagligt netværk. Din ejendomstype afgør, hvilken af de seks faglige valggrupper, du kan tilmelde dig.

Hver af Realdanias seks faglige valggrupper holder valgmøder hvert fjerde år til Realdanias repræsentantskab. Valgmødet vil typisk blive kombineret med et fagligt debatmøde om et aktuelt tema inden for det byggede miljø.

Faglige valggrupper

Ønsker du at tilmelde dig en faglige valggruppe, kontakt Foreningssekretariatet på tlf.: 70 11 66 66 eller på mail: valg@realdania.dk

Valgmøder hvert fjerde år

Repræsentantskabets medlemmer vælges for en fireårig periode. Det betyder, at der er valgmøder i et geografisk valgområde eller en faglig valggruppe hvert fjerde år. 

Som noget nyt i 2023 vil du fremover blive inviteret til valgmøde digitalt.

Læs nyheden om Digital valgmødekommunikation