x

Kulturnatten 2019

Arrangementet er afholdt

Dato 11. oktober 2019

Tidspunkt
kl 18.00 — kl 23.00

Adresse
Bryghuspladsen
1473 København K

Husk at købe Kulturpas!

Arrangør
Realdania

Adgang for alle

Se alle arrangementer

Vær med, når vi igen i år indtager Bryghuspladsen ved BLOX til Kulturnatten fredag den 11. oktober.

Kulturnatten 2019

Fredag den 11. oktober kl. 18.00-23.00 sætter vi spot på klima, verdensmål og livskvalitet på Bryghuspladsen ved BLOX. Jan Gintberg slår sig løs i tre små shows, og vi byder på kaffe, smagsprøver og aktiviteter for børn og voksne.

Husk at købe Kulturpas

Følg med på Facebook

 

Aktiviteter

Kl. 19.00, kl. 20.00 og kl. 21.00

Jan Gintberg og klimaet i DAC Passage
Jan Gintberg underholder om kampen mellem sin indre magelighed og grønne samvittighed. De dagligdags dilemmaer, vi alle står i, når det handler om klima og verdensmål, bliver taget under kærlig behandling. På scenen kan du også møde vores adm. direktør, Jesper Nygård.

Hele aftenen fra kl. 18.00 - 23.00

Gør din have klimavenlig
Jesper Corfitzen, kendt fra Go’ Morgen Danmark og fagekspert i Videncentret Bolius, giver gode tips til haven. Hør om, hvordan du får flere blomster og bier, genanvender dit haveaffald og laver den bedste regnvandsløsning.

Brødrister, bil eller bolig  – hvad er du klar til at dele?
Test dig selv, når vi sætter spot på, hvordan vi hver især kan bidrage til en mere bæredygtig verden.

Realdania – livskvalitet og verdensmål
Hør om hvordan vi skaber livskvalitet gennem det byggede miljø og prøv et par virtual reality-briller, hvor du oplever vores klimaprojekter helt tæt på. Du kan også høre om visionen bag BLOX, som Realdania har bygget, og om hvad der er inde i bygningen. 


Brass musik og smagsprøver
BLOX EATS serverer gratis kaffe og smagsprøver, og ’Out Of Line Brass Band’ spiller op til dans. 

Fra skrot til stor arkitektur! (for børn)
Er du også helt vild med at bygge og være kreativ? Du og din familie kan skabe en fælles miniby med fantasifuld arkitektur af sjove dimser, skrald og skøre ting.
  
Fri leg, ballondyr og popcorn (for børn)
På den store legeplads er der fri leg for børn i alle aldre, popcorn og ballondyr i metervis.

Byg din egen vindmølle (for børn)
Ved legepladsen kan du bygge din egen vindmølle og blive verdensmester i sortering af affald!

Besøg DAC inde i BLOX 
Du kan opleve droner, robot wrestling og LEGO i lange baner i Dansk Arkitektur Center (DAC). Og se udstillingen 'FORMGIVNING' med den verdenskendte, danske tegnestue BIG.