x

3 online temamøder om kommuners arbejde med indeklimaet i skolerne

Andet

Tidspunkt
05. maj 2021 kl 15.00 - 16.00
20. maj 2021 kl 15.00 - 16.00
25. maj 2021 kl 14.00 - 15.00

Adresse
3 online temamøder

Adgang for alle

Tilmeld Se alle arrangementer

Erfaringer fra 12 kommuners indeklimastrategier, faglige indlæg fra eksperter samt lanceringen af en ny indeklimahåndbog danner rammen for tre online temamøder.

3 online temamøder om kommuners arbejde med indeklimaet i skolerne

Søren Svendsen

Temamøde #1: Øget dokumentation på indeklima – også på adfærd 

Onsdag den 5. maj – kl. 15.00-16.00

Hvordan kan kommuner få dokumenteret både de målte og oplevede indeklimaforhold? Og hvilken rolle spiller dokumentation for at sætte både bygningernes og elevernes trivsel på den politiske dagsorden? Vi ser nærmere på, hvordan Aarhus Kommune har arbejdet med at tage temperaturen på skolebygningernes fysiske og pædagogiske tilstand, og hvordan andre kommuner har anvendt værktøjer til at optimere registreringen af det målte og oplevede indeklima.

Oplæg fra pilotkommuner:

  • Christoffer Vengsgaard, Aarhus Kommune

Fagligt oplæg:

  • Nicolaj Ladefoged Bøgh, Transition

Temamøde #2: Helhedsorienteret indeklima på den lille og store skala

Torsdag den 20. maj – kl. 15.00-16.00

Hvordan laver kommunen et samlet løft af indeklimaet, når man ikke har råd til totalrenoveringen af skolen? Hvordan fastholder man helhedstænkningen, når man renoverer et skridt ad gangen? Hør hvordan Silkeborg Kommune er lykkedes med at foretage et helhedsorienteret løft af indeklimaet på lokaleniveau ved at samtænke de løbende driftsforbedringer og bliv klogere på, hvilke indeklimatiltag der giver mest for pengene.

Oplæg fra pilotkommuner:

  • Thomas Kjems Lyngvad, Silkeborg Kommune
  • Jan Hansen, Esbjerg Kommune

Faglig oplæg:

  • Martha Katrine Sørensen, Teknologisk Institut

Temamøde #3: Indeklima i børnehøjde

Tirsdag den 25. maj – kl. 14.00-15.00

Hvordan får man arbejdet med indeklimaet forankret hos lærere og elever? Viden om indeklima er vigtigt, men hvordan får man det på skoleskemaet og ud i klasselokalerne? Bliv klogere på, hvordan Dragør Kommune har gjort indeklimaet til en naturlig del af skoledagen og undervisningsplaner og gjort det nærværende for elever på alle klassetrin.

Oplæg fra pilotkommuner:

  • Line Ditlev Larsen, Dragør Kommune
  • Charlotte Schunck, Albertslund Kommune 

Fagligt oplæg:

  • Margrete Grøn, Arkitema

Arrangementerne henvender sig til kommunale aktører, der har tekniske og pædagogiske arbejdsområder inden for kommunens skoler, og som ønsker redskaber til at tænke indeklimaet ind i deres arbejde. Arrangementerne er dog åbne for alle interesserede.

De tre online temamøde faciliteres af Smith Innovation, som er fagligt sekretariat for Skolernes indeklima.

Tilmeld dig her: 

3 online temamøder om kommuners arbejde med indeklimaet i skolerne