Dansk byggeri og design er kendt i hele verden. Utzons operahus i Sydney, Wegner-stolene i Det Hvide Hus, Bjarke Ingels Ground Zero projekt, Jan Gehls cykelstier i New York – det er bare nogle af eksemplerne. Sådan oplever vi, at dansk arkitektur og design er på verdenskortet. Kigger man nærmere efter, er vi slet ikke så internationale endda. Dansk byggeri har i virkeligheden meget svært ved at få tingene til at vokse, særligt uden for landets grænser. Hvorfor er det sådan, og hvordan kan vi bryde denne kedelige tradition i en branche, der har så mange kompetencer, som burde kunne afsættes internationalt?
BLOXHUB er branchens nye innovationscenter og stedet, der skal løfte dansk arkitektur, design og byggeri ind på den internationale scene. Vi styrer debatten og samler arkitekten, designeren, entreprenøren og producenten, men også innovationsrådgiveren og ledelseseksperten i en intens paneldebat om, hvad skal der til for at kickstarte et eksporteventyr med danske virksomheder i centrum.
Panelet består af:
Torben Klitgaard, Direktør, BLOXHUB
Christian Bason, Direktør, Dansk Design Center
Lone Feifer, Programdirektør, Velux
Anette Galskjøt, CEO, International Federation of Housing and Planning
Mikkel Thomassen, Partner, Smith Innovation
Mette Laursen, Stifter, LinKS
Torben Juul, CEO, Zeso Architects
Lene Espersen, Direktør, Danske Arkitektvirksomheder
SoMe: #fmdk #Realdania #bloxhub #innovationdk #byggeri @realdaniadk @BLOXHUBdk @TorbenKlitgaard @LoneFeifer @ChristianBason @galskj @smith_dk @MetteLinKS @Lene_Espersen @KofodSimon