Menu

Realdania By & Byg

Realdania By & Byg - et datterselskab i Realdania

Realdania By & Byg er et helejet datterselskab,  som fører Realdanias mission og strategier om livskvalitet i det byggede miljø ud i livet gennem ejerskab af bygninger og arealer til byudvikling. Ejerskabet giver Realdania By & Byg mulighed for at gennemføre nybyggeri og følge byggeeksperimenter i fuld skala og for at udvikle og realisere visionerne for fremtidens byliv i arealudviklingsselskaber med danske kommuner og andre investorer. Realdania By & Bygs samling af unikke historiske ejendomme rummer væsentlige eksempler på arkitektur og byggeskik fra middelalder til nutid, og vi giver interesserede mulighed for at komme helt tæt på restaureringen og vedligeholdelsen af de historiske bygninger.  

Når Realdania By & Byg investerer i ejendomme og arealer, sker det for at udvikle eller sikre kvaliteter, som ellers ville gå tabt, og vi går typisk kun ind i projekter, som andre ikke kan løfte. Det er også en forudsætning, at anvendelsen er nutidig, og at driften er økonomisk bæredygtig.

Vil du med indenfor?

Du kan opleve alle Realdania By & Bygs projekter og historiske huse med selskabets oplevelsesklub: Realdania By & Byg Klubben. Kom til åbent hus onsdag den 11. november og oplev det færdige MiniCO2 Etagehus TEGL – en femetagers beboelsesejendom, hvor Realdania By & Byg har afprøvet nye måder at bygge med ler og tegl på for at mindske klimaaftrykket. Det er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.

Samfundsansvar og bæredygtighed

Som datterselskab er vi omfattet af Foreningen Realdanias mål og strategier for samfundsansvar og bæredygtighed, og vi rapporterer igennem Realdanias koncernregnskab. Læs mere om, hvordan Realdania tager samfundsansvar.

Vi har som mål, at vores ejendomsportefølje skal kunne leve op til kravene i EU's taksonomiforordning og har herunder vedtaget en politik for sociale minimumsstandarder og foretaget en risikoanalyse (kan rekvireres ved kontakt til info@realdaniabyogbyg.dk). Dertil har vi tilsluttet os Charter for Samfundsansvar i Byggeriet.

Vi arbejder desuden målrettet på at  reducere CO2-udledningen fra både restaurering og drift af vores historiske ejendomme gennem  livscyklusvurderinger - og herigennem inspirere andre.  Samtidig ønsker vi gennem projektet MiniCO2 Etagehusene  at bidrage med viden om, hvordan CO2-udledningen i nybyggeri kan reduceres.

Kom indenfor i vores projekter

Realdania By & Byg har stor erfaring med arealudvikling, drift af ejendomme, byggeri og restaurering. Vi formidler vores erfaringer i nyhedsbreve, via sociale medier, gennem publikationer og oplæg i forskellige faglige fora.

Gennem  Realdania By & Byg Klubben kan interesserede desuden opleve Realdania By & Bygs arbejde med byggeri, byudvikling og bygningskultur helt tæt på.

Kontakt Realdania By & Byg A/S

Jarmers Plads 2, 1551 København V  og Nørregade 29,  5000 Odense C
Tlf. 7011 0606 og e-mail: info@realdaniabyogbyg.dk
CVR nr. 1013 0751
Modtag Realdania By & Bygs nyhedsbrev
Privatlivspolitik

Ejendomme til leje

Alle Realdania By & Bygs ejendomme lejes ud til privatpersoner eller virksomheder. For at sikre ejendommene den bedst mulige fremtid er det afgørende for Realdania By & Byg at finde det helt rigtige match mellem lejemål og lejer. Medlemmer af Realdania By & Byg Klubben hører om ledige lejemål som de første.

Arrangementer med Realdania By & Byg Klubben

Se alle
Udsolgt

16. oktober 2026

Priors Hus - Hold ferie i Ærøskøbings næstældste hus

Hold en uges ferie i Priors Hus i midten af stemningsfulde Ærøskøbing, der med brostensbelagte gader, stokroser og bindingsværkshuse emmer af historie og tradition. I samarbejde med Arkitektforeningen tilbyder vi medlemmer af Realdania By & Byg Klubben i udvalgte uger leje huset, som Realdania By & Byg restaurerede i 2016-2018.

20. oktober 2026

Erik Christian Sørensens eget hus i Charlottenlund

Træd ind i et modernistisk mesterværk fra 1955: arkitekt Erik Christian Sørensens raffinerede enfamiliehus i Charlottenlund. Huset er et elegant møde mellem den danske bygningskultur og de udenlandske impulser fra især Japan og USA, som i begyndelsen af 1950erne inspirerede danske arkitekter. Om huset sagde Erik Christian Sørensen selv, at det var “en radikal fortolkning af det danske bindingsværkshus”.

21. oktober 2026

ONLINE: Friedenreichs Palæ under restaurering

Kig med hjemmefra på denne live onlinerundvisning fra Friedenreichs adelspalæ fra 1757. Vi åbner dørene til palæet på Nytorv i Viborg giver et indblik i Realdania By & Bygs restaurering, der er i sin indledende fase. Stil spørgsmål undervejs.

21. oktober 2026

Friedenreichs Palæ i Viborg under restaurering

I 1757 var det enkefruen Anna Margrethe Friedenreich, der bevægede sig gennem stuerne i palæet på Nytorv i Viborg, som var ramme om familiens repræsentative liv i vinterhalvåret – med herregården Palstrup som modstykke ude på landet. I dag er det konservatorer, arkitekter og håndværkere, der går gennem de samme rum. De ser ikke kun på paneler, lofter og gulve, men på lagene under overfladen: på farver, materialer og spor efter tidligere tiders brug. Hvad gemmer sig under de nuværende overflader? Hvilke dele af palæet kan bevares? Og hvordan kan et adelspalæ fra 1757 gøres klar til et nyt liv uden at udviske det gamle? På denne rundvisning kommer du indenfor i Friedenreichs Palæ, mens restaureringen er i gang. De tidligere lejere er flyttet ud, og hele eller dele af palæet står tomt. Det giver en særlig mulighed for at opleve huset i en åben og undersøgende fase – før de endelige valg er truffet. Rundvisningen er for dig, der vil tæt på restaureringens første beslutninger og se, hvordan et historisk hus undersøges, før arbejdet for alvor tager form.

Nyheder fra Realdania By & Byg

Se alle

7. oktober 2026

Pressemeddelelser

Vestjysk klitgård bliver nu bevaret

Med købet af den vestjyske klitgård ”Mette Banks Gaard” tæt ved Vest Stadil Fjord føjer Realdania By & Byg endnu en ejendom til samlingen af historisk egnsbyggeskik. Med sin beliggenhed og en byggeskik, der er tilpasset det barske klima langs den jyske vestkyst, bidrager den firlængede gård fra 1815 til fortællingen om, hvordan landskaber og levevilkår gennem tiden har formet forskellige egnsbyggeskikke i Danmark.

2. september 2026

Artikel

Ny bog om arkitekt Harald Salling-Mortensens eget hus

For knap et år siden købte Realdania By & Byg huset, som den aarhusianske arkitekt, Harald Salling-Mortensen, tegnede som sit eget hus i starten af 1950’erne. Nu udkommer en bog om det velbevarede hus, der står som et sjældent helstøbt arkitektonisk værk fra efterkrigstiden.

31. august 2026

Artikel

Knap 2.400 gæster besøgte i weekenden arkitekt Mogens Lassens eget hus

”Vi kender hans lysestage, og nu kender vi også hans eget hus. Det har vi glædet os til at opleve”. Sådan lød det fra flere af de godt 2.400 gæster, som i løbet af weekenden kiggede forbi til åbent hus i den danske arkitekt Mogens Lassens eget hus i Klampenborg. Bag åbent-hus-arrangementet stod Realdania By & Byg, som for nylig har købt det fredede hus og snart går i gang med at restaurere.

10. august 2026

Pressemeddelelser

Åbent hus i arkitekt Mogens Lassens eget hus, som er bygget i 1935

Snart begynder restaureringen af det hus, som arkitekt Mogens Lassen opførte i 1935 som sit eget private hjem på Sølystvej i Klampenborg. Men allerførst inviterer husets ejer, Realdania By & Byg, indenfor. I weekenden 29. og 30. august er der åbent hus i det skulpturelle hus, som er tydeligt inspireret af arkitekten Le Corbusier. Huset indgår i Realdania By & Bygs samling af ’Arkitekternes egne huse’.

Ledige stillinger

Se ledige stillinger i Realdania By & Byg