Menu

Fra Hovedby til Vinderby

Befolkningen rykker fra land til by. Men ikke kun til de helt store byer. Landets mellemstore byer – de såkaldte hovedbyer – oplever også stigende befolkningstal. Når Privat Boligforum mødes den 15. november 2018 i The Silo, bliver det for at se nærmere på bosætning og vækst i landets hovedbyer. Hvad skubber på væksttendensen, og hvilke muligheder giver det for privat boligudlejning, når landets hovedbyer vokser?

Vi starter debatmødet med en tur oppe i helikopteren, for at se på befolkningens flyttemønstre nu og i fremtiden. Fremtidsforskeren Claus Kjeldsen og forsker ved SBi Helle Nørgaard kommer med hver deres bud på, hvad tendenserne er og hvilke faktorer, der skubber på disse tendenser. 

Efter en kort pause skal mulighederne for tiltrækning af borgere og ejendomsinvesteringer til hovedbyerne sættes til debat. Her bidrager bl.a. projektchef fra Urland, Ditte Marquard Jessen, med eksempler på udfordringer og muligheder i byerne. Investor og arkitekt, Thomas Kullegaard, taler om erfaringer med ejendomsprojekter i hovedbyerne.

NYT: Debatmødet er flyttet til Københavns Nordhavn og afholdes i The Silo, som netop har modtaget RENOVER prisen for den store transformation fra en rå betonsilo til luksuslejligheder. Idémanden bag, Klaus Kastbjerg, viser rundt og giver fortællingen om den innovative renovering, hvor bæredygtige løsninger er brugt til at skabe lyse og moderne boliger samtidigt med at bygningen er bevaret som et stykke kulturarv.  
 
Bemærk i øvrigt ændrede mødetider. Vi starter det faglige program kl. 09.30 og slutter dagen af med frokost i restaurant The Silo kl. 13.00.

Vi glæder os til at se dig!

Med venlig hilsen

Formand for Privat Boligforum
Ulla Diderichsen
 

Print program

 

Program

Formand for Privat Boligforum

Ulla Diderichsen

byder velkommen.

Administrerende direktør i Realdania

Jesper Nygård

fortæller om nye projekter og initiativer i Realdania.

Hvilken forskel vil teknologien gøre for fremtidens bosætning, og den måde vi forstår byer på? Kan førerløse biler og lastbiler gøre det lettere at drive erhverv uden for de større byer eller at bo længere fra arbejdspladsen? Administrerende direktør Claus Kjeldsen fra Instituttet for Fremtidsforskning tegner det store billede af, hvilke byer der bliver vinderne i kampen om indbyggerne i fremtiden.

Vækst og vilkår – urbanisering under lup
Er det en myte, at befolkningen ensidigt rykker mod byerne, og er det i givet fald en udvikling, der ikke kan stoppes? Befolkningens flyttemønstre afspejler i høj grad konjunkturerne. Hvad vil det betyde for fremtidens hovedbyer, og hvad er egentlig op og ned på urbaniseringen? Det taler seniorforsker Helle Nørgaard fra Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet om med udgangspunkt i den netop udkomne bog: Vækst og vilkår på landet.

Spørgsmål fra salen og debat
Jacob Rosenkrands leder og fordeler.

Hvem skal drive udviklingen i hovedbyerne, og hvilken rolle kan ejendomsejere og udlejere spille? Er aktiv byudvikling ensbetydende med færre tomme lejemål? Hvad kan vi lære af de gode eksempler? 

Paneldeltagere:

  • Claus Kjeldsen, administrerende direktør Instituttet for Fremtidsforskning
  • Ditte Marquard Jessen, Projektleder i Urland ApS
  • Thomas Kullegaard, Partner i arkitektfirmaet Kullegaard 


Spørgsmål og debat
Jacob Rosenkrands leder og fordeler.

Ejer og idémand bag The Silo,

Klaus Kastbjerg

fortæller om, hvordan Nordhavnens største industribygning er blevet forvandlet fra kornsilo til luksuslejligheder. Bygningen er en del af den dramatiske forandring af Nordhavnen.   

Rundvisning v/ Klaus Kastbjerg.

Tak for i dag 

Formand for Privat Boligforum

Ulla Diderichsen

afrunder dagen.

 

Dem skal du møde

Uddannet cand.merc. og via sit familiefirma engageret i hotelbranchen og udlejning af private bolig- og erhvervsejendomme. Ulla Diderichsen har været medlem af Privat Boligforums debatkomité siden 2005 og formand siden september 2015. Desuden har hun i 12 år siddet i kommunalbestyrelsen i Herning og regionsrådet for i Region Midtjylland, Vækstforum og MCH Messecenter Hernings repræsentantskab plus flere andre tillidshverv.

Adm. direktør hos Instituttet for Fremtidsforskning. Claus Kjeldsen er en international kendt keynote speaker og interesserer sig blandt andet for, hvordan virksomheder ved hjælp af de helt rigtige strategier kan tilpasse sig nutidige og fremtidige trends. Tidligere har Claus Kjeldsen arbejdet som management konsulent og som adm. direktør for opstarts og turn-around virksomheder.

Projektchef og partner i Urland Aps og cand.arch. Tidligere ansat som byplanlægger i Slagelse og Greve Kommune. Tilknyttet Realdanias projekt Hovedbyer på forkant, der har fokus på at skabe nyt liv i hovedbyernes bymidte gennem strategisk planlægning.

Seniorforsker ved Aalborg Universitet, Cand.scient. og Ph.d. (Kulturgeografi). Tilknyttet Statens byggeforskningsinstitut (SBI) med fokus på forskningsområder som: Regional udvikling og bosætning, by-land sammenhænge og flyttemønstre.

Vært på DR2 Deadline. Uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet. Indledte sin karriere på programmet Orientering på P1 og fungerede senere som journalist på Ugebrevet Mandag Morgen.

Adm. direktør i Realdania. Uddannet cand.scient.adm. fra Roskilde Universitetscenter. Jesper Nygård har været formand for Boligselskabet AKB fra 1988-1996, formand for Boligselskabernes Landsforening fra 1993-1996, medlem af Realdanias bestyrelse fra 2003-2013, heraf som formand fra 2009-2013, og fra 1996 til 2013 var han adm. direktør i KAB. Jesper Nygård er bestyrelsesmedlem i Fonden for Socialt Ansvar, Dansk Arkitektur Center og Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S.

Adm. direktør, Union Holding A/S. Klaus Kastbjerg startede sin karriere med en HD i udenrigshandel og etablerede sig i designbranchen, inden han i starten af 1980erne involverede sig i ejendomsudvikling. Klaus Kastbjerg er kendt for udviklingen af flere af Utzon-ejendommene i Nordhavn og råder i dag over en portefølje på cirka 25 ejendomme, med primært erhvervslejemål. Har ligeledes været tæt involveret i Papirøen eller Christiansholm, som er øens rigtige navn. Udvikler af- og sammen med NRE også bygherre på THE SILO, der vandt Renovérprisen i 2018 og var nomineret til den internationale MIPIM-pris for bedste renoverede bygning.

Direktør og arkitekt MAA i Kullegaard Arkitekter med kontorer i Holbæk og Valby med omkring 70 ansatte. Stiftede selskabet i 1980 i Holbæk. Er oprindeligt uddannet tømrer og bygningskonstruktør.