Klimakrisen er et globalt problem, som skal løses på mange niveauer – fra FN til dit lokale byråd, din arbejdsplads og hos dig selv. C40 er et globalt bynetværk af borgmestrene fra en række af verdens største byer, samt førende byer på klimaområdet, som sammen arbejder for at reducere CO2-udledningen og øge byernes modstandsdygtighed over for klimaforandringerne.
I den forbindelse har vi inviteret Eric Garcetti, borgmester i Los Angeles og kommende formand for C40, til at dele sine visioner og deltage i en Q&A omkring bæredygtig omstilling af byer.
Så vi kan mødes – borgmester til borgmester – og diskutere udfordringer og løsninger sammen.
Efter programmet er der nachspiel og mulighed for at fortsætte samtalen over et glas.
Til dette møde er du velkommen til også at tilmelde din kommunaldirektør.
Vi glæder os til at se dig!
Med venlig hilsen
Michael Ziegler
Formand for Byudviklingsforum
Program
Sted: IDA Conference, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V
Kl. 13.30: Frokost
Kl. 14.10: Velkommen
Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup og formand for debatkomiteen, byder velkommen.
Kl. 14.15: C40 – når byerne går forrest
Adm. direktør i Realdania Jesper Nygård fortæller om Realdanias samarbejde med C40-netværket og danske kommuners strategiske arbejde med bæredygtig byudvikling.
Kl. 14.25: Talk & Q&A // Eric Garcetti, Mayor of Los Angeles
Borgmester i Los Angeles Eric Garcetti taler om byers bæredygtige omstilling, hvorefter han tager imod spørgsmål fra salen.
Kl. 14.55: Tak for i dag
Michael Ziegler runder snakken af.
Kl. 15.00: Nachspiel
Fortsæt snakken over vand, vin & snacks