Landbrugsklyngen står i dag for 24 pct. af Danmarks samlede eksport, men dansk landbrug er samtidtig kendetegnet af høj gæld og lav indtjening. Bytteforholdet hos den enkelte landmand bliver løbende forringet. Danmark er samtidig et område i verden med høje produktionsomkostninger.
Indledningsvis har vi bedt tre forskellige økonomiske eksperter tage pulsen på dansk landbrugs finansielle sundhedstilstand, hvis udviklingen fortsætter som nu? Efterfølgende stiller vi spørgsmålet: Er det tid til at sadle helt om?
Bemærk: Til dette møde er du velkommen til at medbringe en gæst fra dit faglige netværk. Tilmeld din gæst, når du tilmelder dig selv.
Med venlig hilsen
Lars Hvidtfeldt
Formand for Landbrugsforum
Program
Ordstyrer: Anders Søgaard
Analyse: Landbruget i Danmark om 25 år
09:00 Godmorgen, kaffe og registrering
10:00 Velkommen
Formand for Landbrugsforum Lars Hvidtfeldt byder velkommen.
Nyt fra Realdania
Få et overblik over hvad der er sket i Realdania siden sidst. Filantropidirektør i Realdania Nina Kovsted Helk giver et indblik i hvilke nye projekter og initiativer, der er i støbeskeen.
Del 1: Hvis udviklingen fortsætter som nu
Landbrug i Danmark om 25 år?
Lektor og sektionsleder ved Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Jesper Sølver Schou har i forbindelse med debatmødet udarbejdet en minianalyse med fokus på dansk landbrugs økonomi og udvikling hvor han blandt andet stiller spørgsmålet: ”Landbrug i Danmark om 25 år?”. Hør ham udlægge teksten på debatmødet og download og læs analysen på forhånd.
Opponenterne
Vi har bedt to finansielle eksperter indenfor landbruget, der til dagligt lever af at rådgive landmænd: Svend Jørgen Jensen, stifter og chefstrateg Demetra og Per Ørts Vinstrup, afdelingsdirektør Landbrug Nord i Jyske Bank at agere som opponenter på Jesper Sølver Schous minianalyse. Hør dem samtidig komme med deres egne bud på; hvilken fremtid danske landmænd kigger ind i, hvis udviklingen fortsætter som nu?
11:20 Pause
11:35 Paneldebat: Hvis udviklingen fortsætter som nu?
Paneldebat og spørgsmål fra salen til Jesper Sølver Schou, Svend Jørgen Jensen og Per Ørts Vinstrup. Anders Søgaard styrer slagets gang.
12:15 Frokost
Del 2: Er det tid til at sadle om?
13:15 Hvor bevæger forbrugerne sig hen?
Hvad er de vigtigste fødevare- og forbrugertrends med kommerciel tyngde og relevans for alle dele af fødevarebranchen? Hør adm. direktør i Pej Gruppen ApS, Louise Byg Kongsholm fortælle om de mest relevante mega- og mikrotrends, der tegner fremtiden.
Hvorfor er folk lykkeligere på landet?
Danskerne søger mod byerne, men paradoksalt nok opleves livskvaliteten højere på landet. Realdanias analysechef i Henrik Mahncke forklarer hvad begrebet livskvalitet rummer og giver bud på, hvor landdistrikternes styrker er.
(beskrivelse følger)
Hvad mener du?
Anders Søgaard styrer debatten.
14:15 Pause
14:25 Paneldebat: Er det tid til at sadle om?
Hvordan er dansk landbrug fortsat konkurrencedygtigt om 25 år? Er det tid til at sadle helt om? Paneldebat mellem repræsentanter for nøgleorganisationer inden for dansk landbrug. I løbet af paneldebatten vil det også være muligt at bidrage med spørgsmål fra salen. Panelet består af: Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening, Thor Gunnar Kofoed, viceformand Landbrug & Fødevarer, Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug og Thorbjørn Westh Koefoed, formand LandboUngdom.
Debattens sidste ord
Formand Lars Hvidtfeldt runder formiddagens debatmøde af og siger på gensyn.
15:30 På gensyn
Snacks, drinks og netværk – også lidt til køreturen hjem.