Dagen starter med valgmøde i Valggruppen for Landbrug. Her vil Realdanias bestyrelsesformand Michael Brockenhuus-Schack og administrerende direktør Jesper Nygård give medlemmerne en opdatering på nye initiativer og målsætninger i foreningen. Efterfølgende skal der vælges syv medlemmer til repræsentantskabet.
Herefter skifter fokus til at omhandle certificering indenfor landbruget. Der har det seneste år i medierne og blandt samfundets beslutningstagere været stor fokus på FN’s Verdensmål, men hvad findes der egentligt af anerkendt certificering på området i forhold til produktion af fødevarer? Og hvad med forbrugerne? Hvordan oversætter man FN’s Verdensmål til dem i forhold til fødevarer? Vi sætter også fokus på landbrugsbyggeriet. Hvordan kan fremtidens landbrugsbyggeri leve op til FN’s Verdensmål?
Som afslutning kan du glæde dig til at blive inspireret af Danmarks måske mest succesfulde iværksætter indenfor fødevarer og gastronomi nemlig kok, iværksætter, frugtavler og meget andet: Claus Meyer.
Valg- og debatmødet afholdes hos Realdanias lokaler i midten af København.
Vi glæder os til at se dig!
Med venlig hilsen
Formand for Landbrugsforum
Lars Hvidtfeldt
Program
Mødested: Jarmers Plads 2, 1551 København V
Dirigent for valgmøde og ordstyrer for debatmøde: Tine Gøtzsche
Kl. 09.00: Godmorgen, kaffe og croissant
Kl. 10.00: Velkommen
Bestyrelsesformand for Realdania Michael Brockenhuus-Schack byder velkommen.
Valgmøde
Nyt fra Realdania
Få et overblik over hvad der er sket i Realdania siden sidst. Ved Realdanias bestyrelsesformand Michael Brockenhuus-Schack og administrerende direktør Jesper Nygård, der giver et indblik i hvilke nye projekter og initiativer, der er i støbeskeen.
Spørgsmål og debat
Tine Gøtzsche er dirigent.
Valg af medlemmer til Realdanias repræsentantskab
Tine Gøtzsche er dirigent.
Eventuelt
Tine Gøtzsche er dirigent.
Kl. 11.10: Pause med forfriskninger
Debatmøde – FN’s Verdensmål, certificering og forretning.
Kl. 11.25: Velkommen
Formand for Landbrugsforum Lars Hvidtfeldt byder velkommen.
Verdensmålene, certificering og forretning - et overblik
Hvordan kan danske landmænd gøre FN’s Verdensmål til en god forretning? Hvad findes der egentligt af anerkendt certificering i forhold til produktion af fødevarer? Få et overblik ved områdedirektør Niels Peter Nørring i Landbrug & Fødevarer.
Spørgsmål og debat
Tine Gøtzsche styrer debatten.
Kl. 12.10: Frokost
Kl. 13.00: Paneldebat: Verdensmålene, forbrugerne og byggeriet
Hvordan kan dansk landbrug via certificering gøre FN’s Verdensmål til et stærkt forretningsområde? Hvad skal der fx til, for at skabe skalerbare koncepter, der både lever op til FN’s Verdensmål og samtidigt er økonomisk bæredygtigt? Og kan landbruget lære af beslægtede brancher? Paneldebat mellem: Martin Rindom salgsdirektør Gråkjær Landbrug A/S, Peter Stamp Enemark, senior konsulent Arlagården, Peter Feilberg, Executive Director NEPCon, Thomas Roland, CSR-chef COOP Danmark. Med tid til spørgsmål fra salen.
Kl. 14.00: Pause
Kl. 14.15: Fødevarer, iværksætteri og madkultur
Claus Meyer har over de sidste 20 år været Danmarks måske mest succesfulde iværksætter indenfor gastronomi og madkultur. Han er måske mest kendt for at have været med til,via restauranten NOMA og gennem en sideløbende etablering af et særdeles bredt og kraftfuldt privat-offentligt samarbejde, at sætte København, Danmark og Norden på det gastronomiske verdenskort. Claus Meyer er en holdspiller, der brænder for de initiaver, der forbedrer livet nu og her for den enkelte og livet i morgen for de mange. Er der noget dansk landbrug kan lære af Meyers tilgang og af erfaringerne fra Det Ny Nordiske Køkken?
Spørgsmål og debat
Tine Gøtzsche styrer debatten.
Debattens sidste ord
Formand Lars Hvidtfeldt runder dagens debatmøde af.
Kl. 15.00: Nachspeil
Få en snak og et glas med en kollega.