Menu

Den store omstilling (AFLYST)

Vi må i lyset af Covid19-situationen desværre aflyse debatarrangementet Den Store Omstilling den 19. maj i DOK5000 i Odense. Vi havde ellers set frem til at debattere den grønne omstilling i det byggede miljø. Til gengæld forventer vi at afholde arrangementet i foråret 2021. Vi oplyser ny dato, så snart den er på plads.

Vi må i lyset af Covid19-situationen desværre aflyse debatarrangementet Den Store Omstilling den 19. maj i DOK5000 i Odense. Vi havde ellers set frem til at debattere den grønne omstilling i det byggede miljø. Til gengæld forventer vi at afholde arrangementet i foråret 2021. Vi oplyser ny dato, så snart den er på plads. 

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 
 

Om programmet for 'Den Store Omstilling' (AFLYST, ny dato følger)

Hvordan kommer vi hen til en 70 % reduktion af CO2-udledningen i det byggede miljø – på bæredygtig vis? Det skal vi diskutere til debatmødet 'Den Store Omstilling' for alle Realdanias 6 debatfora den 19. maj. Og det bliver boligminister Kaare Dybvad Bek, der runder dagen af – i en Q&A med dagens vært, Connie Hedegaard, forhenværende EU-kommissær og tidligere miljøminister samt klima- og energiminister. 

Vi bliver ledt gennem dagen af Connie, som står ved roret under en del af dagens debatter, som blandt andet handler om: 

  • Fair Share: Kan man fordele reduktionen af CO2-udledning mellem aktørerne i det byggede miljø?
  • Virksomhedernes store omstilling: Hvem er lykkedes med en radikal omstilling, og hvad gør de anderledes i dag? 
  • Investors Lounge: Hvad kigger investorerne efter, når de vil lave bæredygtige investeringer? 
  • Skalering: Hvordan kan små bæredygtige eksperimenter skabe ringe i vandet? 
  • Borgerne, brugerne og beboerne: Hvordan får vi dem med? 

Til debatmødet kan du blandt andre opleve:

Boligminister siden 2019. Folketingsmedlem siden 2015 og boligordfører for Socialdemokratiet. Uddannet cand.scient. i geografi og geoinformatik, Københavns Universitet. Boligministeriet har meldt ud, at regeringen vil lancere en bæredygtighedsklasse for byggeriet - først som en frivillig del af bygningsreglementet i 2020 og derefter som et obligatorisk krav i 2022.

Connie Hedegaard blev første gang valgt ind i Folketinget i 1984, hvor hun blandt andet var politisk ordfører for Det konservative Folkeparti. I 1990 valgte hun at stoppe i politik og arbejdede efterfølgende blandt andet som journalist hos Berlingske Tidende, chef for Radioavisen, og vært på Deadline. I 2004 kom Connie Hedegaard tilbage i dansk politik, hvor hun blev miljøminister, minister for nordisk samarbejde og sidenhen klima- og energiminister. I 2009 var Connie Hedegaard også Minister for FN's klimakonference i København, før hun i 2010 til 2014 var EU's klimakommissær. Connie Hedegaard har modtaget adskillige udmærkelser og priser og har desuden været på Times’ top 100 over mest indflydelsesrige personer i verden. For nylig var hun vært for C40 i København, topmøde for borgmestre fra hele verden omkring bæredygtig omstilling.

Søren Hermansen er direktør for Energiakademiet på Samsø, der siden 1997 har skabt så markante resultater at CNN, CBS, The Observer, The New Yorker og et utal af andre internationale medier flere gange har besøgt øen. Hvert år besøger 4.000 mennesker Samsø Energy Academy – heraf mange politisk funderede delegationer fra hele verden. TIME Magazine har i 2011 udnævnt Søren Hermansen som en af verdens 10 største ’Environmental heroes’. På 10 år omstillede Samsø sin energiforsyning til at blive 100% selvforsynende med vedvarende energi, og nu er de på vej mod at udfase fossile brændsler i 2030. Ambition om et bredere, bæredygtigt perspektiv med afsæt i FN’s 17 verdensmål.

Partner i Henning Larsen Architects, Professor (Adj.). Uddannet arkitekt MAA, DGNB International Consultant. Signe er stifter af Henning Larsens bæredygtighedsafdeling. Hun har siden 2008 været en del af Henning Larsens ledelse, og har som partner senest varetaget ansvaret for Henning Larsens forretningsmæssige aktiviteter i Skandinavien med særligt fokus på det danske marked.

Direktør i SEGES, Landbrug & Fødevarers videns- og innovationshus. Tidligere direktør for innovation i SEGES. Siden Ejnar Schultz blev uddannet agronom fra det daværende Kgl. Veterinære og Landbohøjskole, har han været beskæftiget i organisationer, der i dag er en del af Landbrug & Fødevarer, herunder Videncentret for Landbrug og Landboforeningerne. SEGES er et fagligt videns- og innovationshus, der arbejder med alt, der har med landbrugsdrift at gøre.

Direktør for Lokale og Anlægsfonden siden marts 2015. Tidligere Innovationschef, udviklingsdirektør og talsmand v. Roskilde Festival. Uddannet bachelor i fysik og kommunikation fra RUC. Esben har arbejdet bredt med at starte mange initiativer op, fra øvelokaler og spillesteder til at blive en af de ledende kræfter på Roskilde Festival. Lokale og Anlægsfonden støtter og udvikler frontløber og facilitetsprojekter for fritidslivet bredt – i hele Danmark, Færøerne og Grønland. Esben har en særlig ekspertise i hvordan man leder og motiverer og har fokus på, hvordan man får skabt fælles energi og begejstring, så der skabes kvalitet og løsninger der gør en forskel.

Managing partner, The Circular Way by Lendager Group. Ditte Lysgaard Vind startede i 2016 konsulentbureauet The Circular Way, for at hjælpe danske og internationale virksomheder og organisationer med at omlægge til cirkulær økonomi og den tilhørende strategi og kommunikation. Ditte er Cand.Soc. i Politisk Ledelse og Kommunikation fra CBS, desuden har hun på Cambridge University og Harvard Business School specialiseret sig i bæredygtigt lederskab og impact investment. I 2017 fusionerede The Circular Way med Lendager Group for at forene know-how og ekspertise fra forskellige baggrunde i den nye strategivirksomhed The Circular Way by Lendager Group.

Konsulent, ph.d. i bæredygtighedspsykologi og postdoc ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. I sit arbejde undersøger Simon, hvordan og hvorvidt psykologien kan bruges til at skabe bæredygtig trivsel. Bæredygtig trivsel henviser til at kombinere en relativt høj grad af miljømæssig bæredygtighed med en relativt høj grad af personlig trivsel og livskvalitet. Viden om at skabe bæredygtig trivsel er relevant at inddrage i forhold til det byggede miljø, hvor man ønsker at understøtte miljømæssig bæredygtighed og personlig trivsel og livskvalitet på samme tid.

Peter Rathje har det ledelsesmæssige ansvar for ProjectZero-sekretariatet på Alsion og har bred ledelseserfaring fra topledelse af mindre og mellemstore virksomheder. ProjectZero er Sønderborgs vision om, gennem omstilling af energisystemet, at reducere områdets energirelaterede CO2-udledning til NUL i 2029 og samtidig skabe nye kompetencer og grønne jobs. Udgangspunktet er knap 700.000 ton CO2-udledning i 2007, svarende til ca. 9,2 ton CO2 per indbygger.

Pia Huusfelt, Global Business Leader i IKEA Group (siden 2016), hvor omstillingen fra lineær til cirkulær økonomi står som et af de øverste punkter på dagsorden. Pia er tidligere CEO i Profil Optik, Specsavers’ European Director, People & Organisation samt Coop Danmarks Group HR Manager. Hun er desuden en del af bestyrelsen for DTU Polyteknisk Forlag og Kreab Copenhagen. 

Borgmester i Middelfart kommune for Socialdemokratiet (siden 2017). Har tidligere været udviklingschef, rådgiver med egen virksomhed og har en uddannelse som idéhistoriker. Under Middelfart Kommunes indsats for ’Bæredygtig byudvikling i alle lokalsamfund – 2025’ samarbejder byråd og lokalsamfund om en bæredygtig byudvikling af kommunens byer, landsbyer og lokalområder. Middelfart er også en af de 20 kommuner, der gennem projektet DK2020 bliver støttet i at udvikle en klimaplan, der lever op til Paris-aftalen.

Medbring en gæst

Invitationen gælder dig plus én fra dit faglige netværk. Du tilmelder dig selv i boksen ovenfor og tilmeld din gæst ved at sende en mail med deres navn, beskæftigelse og e-mail til realdaniadebat@realdania.dk.  

Tidsplan

Kl. 09.00-10.00: Morgenmad og registrering
Kl. 10.00-15.45: Debat, workshops, oplæg mm. 
Kl. 15.45: Nachspiel – tag en snak over en forfriskning

Det endelige program offentliggøres senere.