Menu

LIVE 18. november: Skaber COVID-19 behov for nye partnerskaber og fællesskaber?

Realdania Debats digitale samtalesaloner: Hvad kan vi lære af krisen, så vi står stærkere - sammen - bagefter?

Skaber COVID-19 nye behov for at arbejde på tværs af brancher, organisationer og borgere? Og hvilke partnerskaber og dynamikker kan sikre, at vi kommer styrket ud på den anden side af COVID-19-krisen?

Vær med, når vi åbner den sidste af tre digitale samtalesaloner, hvor ordstyrer Tine Gøtzsche undersøger, hvad COVID-19 krisen kommer til at betyde for ejendomsmarkedet, klimamålene og behovet for nye partnerskaber indenfor det byggede miljø.

I studiet hos Realdania på Jarmers Plads i København får Tine besøg af en stribe stærke profiler, der hver giver deres bud på, hvordan vi kan komme styrket ud af krisen, og hvad begrebet Building Back Better betyder for dem.

Program

10.00: Velkommen
Adm. direktør Jesper Nygård giver et indblik i Realdanias særlige indsatser og kampagner, der retter sig mod at afbøde virkningerne af COVID-19-krisen. Jesper opdaterer også om Realdanias øvrige bæredygtige indsatser.  

10.15: I den varme stol: Hvad kan vi lære af COVID-19-krisen, som vi kan tage med os, når krisen er aftaget? 
Tine Gøtzsche spørger tre stærke profiler: Hvad har COVID-19-krisen lært os om behovet for at arbejde på tværs af brancher, organisationer og borgere? Og for at indgå nye partnerskaber og fællesskaber? Er det nu, vi har chancen for at løfte blikket og få øje på nye muligheder? 

Har COVID-19 affødt nye behov for at arbejde på tværs af brancher, organisationer og borgere? 

Hvilke partnerskaber og dynamikker kan sikre, at vi kommer styrket ud på den anden side af COVID-19-krisen?

Og hvordan kan vi etablere partnerskaber og fællesskaber, der også gavner globalt?

Få bud fra – og stil spørgsmål til:

  • Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania
  • Jacob Bundsgaard, borgmester og formand for Kommunernes Landsforening 
  • Tor Nørretranders, forfatter

11.15: Tak for i dag
Realdanias adm. direktør Jesper Nygård runder af.