Menu

Digital rundvisning: Oplev Generationernes Hus i Aarhus

Hvordan skaber man fællesskaber under samme tag mellem så forskellige beboere som studerende, familier, ældre og beboere med og uden særlige behov for pleje? Nu får du som medlem af Realdania Debat en helt unik mulighed for at komme på digital rundvisning i det nyåbnede Generationernes Hus i Aarhus. Generationernes Hus er en ny måde at tænke velfærdsydelser på og et af Danmarks mest ambitiøse projekter, når det handler om at skabe rum og fællesskaber mellem mange forskellige beboere i samme bygning. Bag projektet står Brabrand Boligforening i samarbejde med Aarhus Kommune.

Glæd dig til en digital rundvisning og walk'n talk med chef for Generationernes Hus, Allan Tambo Christiansen, og projektchef i Realdania, Björn Emil Härtel Jensen, hvor der blandt andet vil være fokus på, hvordan man bygger fællesskaber og udformer gode fællesrum til mange forskellige beboere – også i en Covid-19-tid?

I løbet af rundvisningen - der varer en lille time - vil du også have mulighed for via chatfunktionen at stille spørgsmål omkring byggeriet og blande dig i debatten med Allan Tambo Christiansen og Björn Emil Härtel Jensen.  

Vi glæder os til at møde dig i chatten og debatten!

Dagens program 

08.30 Velkommen 
Realdanias adm. direktør Jesper Nygård byder velkommen. 

Digital rundvisning og walk’n talk mellem chef for Generationernes Hus, Allan Tambo Christiansen, og projektchef i Realdania Björn Emil Härtel Jensen.

09.30 Tak for i dag

Dagens debattører

Allan Tambo Christiansen
Siden 1. februar 2020 har Allan Tambo Christiansen været ansat som chef for Generationernes Hus og kom fra en stilling som chef for erhvervsturisme og kongresser i VisitAarhus.  

Björn Emil Härtel Jensen

Projektchef i Realdania med en fortid som byplanlægger og projektleder, bl.a. i forskellige kommuner. Udannet i urban geografi fra Københavns Universitet.

Jesper Nygård

Jesper Nygård er født i 1961, uddannet cand.scient.adm. fra RUC. Han har været adm. direktør i Realdania siden 2013, og var tidligere adm. direktør i KAB fra 1996-2013. Jesper Nygård er bestyrelsesformand i Realdania By & Byg og Bolius, næstformand i Fondenes Videnscenter og bestyrelsesmedlem i DAC, Brøndby I.F. A/S og The C40 Cities Climate Leadership Group. Derudover har han været bestyrelsesmedlem og formand for en lang række tilsvarende bestyrelser, udvalg m.v. siden 1980.

Sådan deltager du

Arrangementet er for medlemmer af Realdania Debat.

Dagen før rundvisningen modtager du et link til den side, hvor rundvisningen bliver streamet fra. Linket er kun til de tilmeldte og må ikke deles eller videredistribueres på anden vis.

Du har mulighed for at stille spørgsmål under rundvisningen via chat-funktionen - indtast et selvvalgt brugernavn, som vil blive vist i chatten.

Hvis du mangler et link til rundvisningen eller har spørgsmål, kan du skrive til projektleder Rasmus Jakobsen,

rja@realdania.dk

, eller ringe på tlf. 21 89 32 16.

Påmindelse via SMS

Forud for arrangementet sender vi alle tilmeldte deltagere en påmindelse på SMS.