Menu

Digital rundvisning: Oplev Nordeuropas største vertikale landbrug i Høje-Taastrup

Nu får du som medlem af Realdania Debat onsdag den 5. maj kl. 15.00 en helt særlig mulighed for at komme med på digital rundvisning i Nordeuropas største vertikale landbrug sammen med stifteren af Nordic Harvest Anders Riemann og formand for Realdanias Landbrugsforum Lars Hvidtfeldt.

I november 2020 åbnede det 7000 kvm og 14 etager store vertikale produktionsanlæg i Høje-Taastrup. Bag Nordic Harvest står en bred investorerkreds, der blandt andet tæller en gruppe af større landmænd, erhvervsmanden Johan Hoffmann, Maj Invests CEO Jeppe Christiansen, Vækstfonden samt Danmarks Grønne Investeringsfond.

I løbet af rundvisningen - der varer en lille time - vil du også have mulighed for stille spørgsmål omkring byggeriet og blande dig i debatten med Anders Riemann og Lars Hvidtfeldt om hvorvidt vertikalt landbrug er fremtidens landbrugsbyggeri.  

Vi glæder os til at møde dig i chatten og debatten!

Dagens program 

15.00 Velkommen 
Realdanias adm. direktør Jesper Nygård byder velkommen. 

Digital rundvisning i Nordeuropas største vertikale landbrug med stifteren af Nordic Harvest Anders Riemann og formand for Realdanias Landbrugsforum Lars Hvidtfeldt.

16.00 Tak for i dag

Dagens debattører

Stifter af Nordic Harvest i 2015. Uddannet indenfor finansiering fra Syddansk Universitet i 1997 og har tidligere varetaget forskellige stillinger hos Radiometer A/S, Media Danmark A/S, Mærsk Group og Saxo Bank.    

Driver til dagligt Gl. Kirstineberg Gods og Kirstineberg A/S, tidligere viceformand i primærbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer og formand for Realdania Landbrugsforum. Uddannet cand.agro. fra Landbohøjskolen og har tidligere blandt andet arbejdet for Landbrugsrådet, herunder været udstationeret i Bruxelles i 4 år og tidligere direktør for Sydhavsøernes Landboforening.

Jesper Nygård er født i 1961, uddannet cand.scient.adm. fra RUC. Han har været adm. direktør i Realdania siden 2013, og var tidligere adm. direktør i KAB fra 1996-2013. Jesper Nygård er bestyrelsesformand i Realdania By & Byg og Bolius, næstformand i Fondenes Videnscenter og bestyrelsesmedlem i DAC, Brøndby I.F. A/S, Fonden for Socialt Ansvar og The C40 Cities Climate Leadership Group. Derudover har han været bestyrelsesmedlem og formand for en lang række tilsvarende bestyrelser, udvalg m.v. siden 1980.

Sådan deltager du
Arrangementet er for medlemmer af Realdania Debat.

Før rundvisningen - og senest kl. 12 på dagen - modtager du et link til den side, hvor rundvisningen bliver streamet fra. Linket er kun til de tilmeldte og må ikke deles eller videredistribueres på anden vis.

Du har mulighed for at stille spørgsmål under rundvisningen via chat-funktionen - indtast et selvvalgt brugernavn, som vil blive vist i chatten.

Hvis du mangler et link til rundvisningen eller har spørgsmål, kan du skrive til projektleder Rasmus Jakobsen rja@realdania.dk eller ringe på tlf. 21 89 32 16.
 
Påmindelse via SMS
Forud for arrangementet sender vi alle tilmeldte deltagere en påmindelse på SMS.