Arne Jacobsen! Den markante arkitekt behøver ingen præsentation. Hans kunstneriske aftryk findes overalt i landet såvel som udlandet fra private hjem til store offentlige byggerier. Også i Realdania By & Bygs samling af 'Arkitekternes egne huse' er Jacobsen stærkt repræsenteret med hele tre huse: Hans første private villa på Gotfred Rodes Vej i Charlottenlund fra 1929, det hvide sommerhus ’Knarken’ på Sjællands Odde fra 1938 og det berømmede rækkehus på Strandvejen ved Bellevue fra 1951.
Oplev den anmelderroste udstilling "Arne Jacobsen designer Danmark", der er den mest omfattende præsentation af Arne Jacobsens designunivers nogensinde. En af Trapholts egne guider viser rundt i udstillingen og fortæller om Jacobsen som designer, arkitekt og meningsdanner.