14 erhvervsforskere er i gang med at udvikle nye forretningsmodeller, nye teknologier og ny viden, der skal bane vej for udbredelsen af cirkulært byggeri i Danmark. Fælles for alle 14 erhvervsforsker-projekter er, at de tager afsæt i og beskæftiger sig med den danske byggesektor, som står for godt en tredjedel af landets affaldsproduktion og for 20 procent af den samlede CO2-udledning. I denne Learning Session fortæller to af forskerne om deres erhvervsrettede forskning og om at være en del af et stort team i BLOXHUB, der er en innovationshub inden for bæredygtigt byggeri og byudvikling. Projekterne er støttet af Innovationsfonden og Realdania.
Deltagere:
- Maxime Ranger, erhvervs-ph.d.-studerende ved Vejdirektoratet og Danmarks Tekniske Universitet, DTU
- Julia Nussholz, erhvervs-ph.d.-studerende ved Saint Gobain Denmark, Aalborg Universitet, Byggeri København, CASA og Elindco.
- Moderator: Pernille Berg, fil.dr., science manager, BLOXHUB
- Green Discussion den 4. november kl. 11.00: Boliglaboratorium – eksperimenterende samarbejdsmodeller
Hvordan ser fremtidens boliger ud? Og hvordan foregår samarbejdet på tværs af mange niveauer i tre konkrete, eksperimenterende boligbyggerier, der hver især svarer på nogle af nutidens og fremtidens boligudfordringer? Hør og deltag i en debat om det brede samarbejde mellem mere end fem forskellige boligforeninger i ’Generationernes Træhus’, samarbejde mellem beboere og erhvervs-lejere i ’Symbiosehusene’ og samarbejde mellem kommune og beboer, når beboeren indtræder i en bygherrerolle i ’Selvbyg i Musicon’. De tre boligbyggerier en er del af Boliglaboratorium, som Statens Kunstfond og Realdania står bag.
Deltagere:
- Sandra Schumann Jensen, projektleder ved Musicon-sekretariatet, Selvbyg i Musicon
- Martin Dragnæs, projektudvikler ved Wihlborgs, Symbiosehusene
- Louise Heebøll, projektleder ved KAB, Generationernes Træhus
- Moderator: Steen Breiner
Om Building Green
Building Green byder på et to dages konferenceprogram med både nationale og internationale keynotes samt relevante debatter med profiler fra arkitekt- og byggebranchen.
Derudover kan du møde flere en 150 aktører fra byggeriet på stande, hvor de fremviser bæredygtige produkter og løsninger.
Se det samlede program for hele konferencen
Vi ses!