Menu

Et mere bæredygtigt byggeri: Hvordan løser vi udfordringerne med forsikring og finansiering?

Kom til gå-hjem-møde om fremtidens byggeri, og bliv klogere på, hvordan byggebranchen kan håndtere to af de store bremseklodser for den bæredygtige udvikling.

Både investorer og byggebranche vil gerne sætte nye standarder for mere bæredygtigt byggeri og udvikle nye byggematerialer. Der eksperimenteres og bygges testbyggerier. Men finansieringen og forsikringen af de grønnere byggerier er udfordret og kan i sidste ende forsinke udviklingen. 
 
Det debatterer vi, når Realdania inviterer til gå-hjem-møde tirsdag d. 16. maj 2023 kl. 15.30-17.00 hos Realdania på Jarmers Plads 2, 1551 København.
 
Arrangementet vil have fokus på to af de helt store bremseklodser for den bæredygtige udvikling af byggeriet. Og på, hvordan får vi skabt de rigtige modeller, så vi kan komme videre med den grønne omstilling.
 
I panelet:

  • Pia Holm Steffensen, underdirektør, forsikring og forebyggelse, Forsikring og Pension
  • Linda Høibye, Director, Green Impact, Technology & Trend, Danmarks Grønne Investeringsfond
  • Nicole Van Der Star, Investment Developer, Nrep (UN17)
  • Julius Hartmann, senioranalytiker, Nykredit
  • Hanne Ullum, vicedirektør, Bygherreforeningen
  • Moderator: Steen Breiner, journalist og forfatter

Program:

  • 15.30: Velkomst v. Stig Hessellund, Realdania
  • 15.35: Præsentation af Boligbyggeri fra 4 til 1 planet – indsats drevet af VILLUM FONDEN og Realdania, Michael K. Rasmussen, VILLUM FONDEN
  • 15.50: Hvordan løser vi udfordringerne med forsikring og finansiering? Panelsamtale og spørgsmål fra salen
  • 16.50: Sidste spørgsmål, opsamling og afrunding
  • 17.00: Netværk
  • 17.30: Tak for i dag

Boligbyggeri fra 4 til 1 planet

Målet med initiativet Boligbyggeri fra 4 til 1 planet er at skabe bæredygtige nye boliger med respekt for de ressourcer, vi har til rådighed på vores planet. Initiativet er sat i værk af Realdania og VILLUM FONDEN, som i alle dele af processen vil aktivere bygherrer, arkitekter, ingeniører, entreprenører, forskere og ideudviklere med det absolutte fælles mål at reducere byggeriets CO2-aftryk.