Menu

Fra grønttorv til mangfoldigt boligkvarter

Kom med os på besøg på det gamle Grønttorv i Valby - en spirende bydel med mange typer boliger og beboere, hvor der kan dannes fællesskaber på kryds og tværs - blandt andet seniorbofællesskabet Kamelia Hus, der byder indenfor til rundvisning og fortællingen om udviklingen af bydelen og bofællesskabet. Deltag senest 10. september i lodtrækningen om 40 x 2 billetter.

Realdanias medlemsarrangement: Grønttorvet og Kamelia Hus

Glæd dig til en spændende introduktion til Københavns nye, grønne bydel og et moderne seniorbofællesskab. Vi skal høre developeren bag bydelens udvikling fortælle om visionen og erfaringerne med at forvandle et industriområde til en mangfoldig bydel med 3.000 boliger for alle aldersgrupper. Derefter får vi et indblik i arkitektens arbejde med at udvikle de fysiske rammer for et godt liv i den tredje alder.

Adresse 

Kamelia Hus, Elstarvej 20-22, 2500 Valby

Tid 

Tirsdag den 10. oktober 2023, kl. 15.00-17.00 og kl. 18.00-20.00

Særlig info 

Vi mødes i ’Spisestuen’ på Elstarvej 20-22. Se efter Realdania-flaget.

Program 

Hold 1: Kl. 15.00-17.00
Kl. 15.00: Velkomst ved Realdanias vært i ’Spisestuen’, mens vi byder på en kop kaffe eller the med kage.

  • Adm. direktør i FB Gruppen, Hans-Bo Hyldig, fortæller om udviklingen af Grønttorvet og om samarbejdet med Realdania.
  • Arkitekt og partner fra Mangor & Nagel, Claus Smed Søndergaard, fortæller om arbejdet med Kamelia Hus.
  • Rundvisning i Kamelia Hus.
  • Vi runder dagen af i Spisestuen, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Kl. 17.00: Tak for i dag!

Hold 2: Kl. 18.00-20.00
Kl. 18.00: Velkomst ved Realdanias vært i ’Spisestuen’, mens vi byder på en kop kaffe eller the med kage.

  • Adm. direktør i FB Gruppen, Hans-Bo Hyldig, fortæller om udviklingen af Grønttorvet og om samarbejdet med Realdania.
  • Arkitekt og partner fra Mangor & Nagel, Claus Smed Søndergaard, fortæller om arbejdet med Kamelia Hus.
  • Rundvisning i Kamelia Hus.
  • Vi runder dagen af i Spisestuen, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Kl. 20.00: Tak for i dag!

Mere om projektet: Kamelia Hus

I næsten 60 år blev der handlet grøntsager og blomster på Grønttorvet i Valby. Nu er Grønttorvet ved at blive omdannet til en moderne blandet bydel tæt på København med 3.000 boliger for alle aldersgrupper. På Grønttorvet finder man bl.a. seniorbofællesskabet Kamelia Hus med 49 boliger og beboere, der prioriterer fællesarealer og tagterrasse med væksthus frem for store individuelle boliger. Det er bæredygtigt, og det styrker fællesskabet. Kamelia Hus er udviklet i et samarbejde mellem PKA Pension, FB Gruppen og Realdania. 

Mere om projektet

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. Deltagelse i konkurrencen skal ske senest søndag den 10. september 2023, og vinderne får direkte besked på mail mandag den 11. september.

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne. 

Påmindelse via SMS

Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind