Ny viden: Effekten af Realdanias missionsrettede investeringer
Siden 2020 har Realdania arbejdet med at opbygge en portefølje af missionsrettede investeringer. Det er investeringer, der skal give et afkast på niveau med de øvrige investeringer og samtidig understøtte Realdanias mission og filantropiske arbejdsfelt.
Disse investeringer fokuserer på specifikke problemstillinger, der kan understøtte foreningens mission. For eksempel kan det være investeringer i fonde og projekter, der arbejder med CO2-reduktion, cirkulær økonomi og PropTech-innovation.
Men i hvor høj grad understøtter foreningens missionsrettede investeringer Realdanias mål om at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø?
Det kommer Realdanias nye rapport ’Impact af Realdanias Missionsrettede Investeringer’ med et bud på.
Vær med online tirsdag den 1. oktober til Realdania Premiere, hvor Realdanias investeringsdirektør Kenneth Lillelund Winther præsenterer den nye rapport og opsummerer resultaterne i samspil med Realdanias analysechef Henrik Mahncke.
Du bliver også blive klogere, hvordan Realdania helt generelt arbejder med denne nye type investeringer. Hvordan udvælger vi f.eks. de pågældende investeringer? Hvordan ser porteføljen ud nu? Og hvad er planerne for fremtiden?
Har du på forhånd spørgsmål om emnet? Send dem til os på realdaniadebat@realdania.dk senest dagen før eller spørg direkte i chatten under arrangementet.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til livestream!
Hvornår?
Tirsdag den 1. oktober kl. 9.00 - 10.00
Hvor?
Arrangementet er en livestream – alle tilmeldte får tilsendt link på mail dagen før.
Program
Kl. 9.00: Velkommen!
Realdanias analysechef Henrik Mahncke byder velkommen og giver en kort baggrund for Realdanias arbejde med missionsrettede investeringer
Investeringsdirektør i Realdania, Kenneth Lillund Winther, giver en status på Realdanias missionsrettede investeringer og præsenterer herefter resultaterne fra den nye effektrapport.
Spørgsmål fra seerne.
Kl. 10.00: Tak for nu!