Holckenhavn Slot, Nyborg på Fyn
Program
Ordstyrer: Susanne Balslev Nielsen, senior chefkonsulent, Rambøll
Kl. 09.00 Ankomst og morgenmad
Kl. 10.00 Velkommen
Ulla Diderichsen, formand for Privat Boligforum
Nyt fra Realdania
Nina Kovsted Helk, filantropidirektør, Realdania
Bliv opdateret på den seneste udvikling og aktuelle aktiviteter i foreningen.
Kl. 10.20 Oplæg: Lovkrav og tendenser - hvad rammer de danske bygningsejere?
Line Nørmark, partner og chef for bæredygtighed i byggeriet, Transition
Energirenovering og bæredygtigt byggeri er kommet på dagsordenen i byggebranchen, ikke kun som gode initiativer og businesscases, men også som lovkrav, direktiver og certificeringer.
Det kan være svært at have det fulde overblik over, hvad man skal, og hvad man kan, samt hvordan det fremtidige landskab ser ud.
Line gennemgår de vigtigste krav og tendenser i branchen og giver et overblik over, hvilke forhold der gælder for private og erhvervsejede bygninger, når det kommer til f.eks. energiforbrug og energiproduktion, LCA-krav og materialevalg.
Kl. 11.05 Oplæg: Redskaber til klimaindsats i renovering
Thomas Waras Brogren, projektchef, Realdania
Hvornår kan det klimamæssigt bedre betale sig at rive ned og bygge nyt fremfor at renovere? Det er et spørgsmål, der debatteres heftigt. Problemet med at sammenligne de to forskellige tilgange er, at der meget ofte mangler data, eller at data bygger på forskellige metoder til beregning af klimabelastning.
Thomas Waras Brogren præsenterer Realdanias nye projekt ”Klimadata for renovering”, der bl.a. har til formål at komme denne sammenligningsudfordring til livs. Bliv desuden klogere på, hvordan du renoverer mest klimavenligt med forståelse for både arkitektur og økonomi.
Hvor gennemgribende skal renoveringen være? Hvordan ser det ud, og hvad koster det, når vi renoverer med størst mulig respekt for klimaet?
Kl. 11.30 Pause
Kl. 11.50 Mini-kursus: Bæredygtig omstilling – sådan kommer du i gang med netop din ejendom
Jan Ellebye, underdirektør, EjendomDanmark
EjendomDanmarks nye gratis digitale læringsplatform er udviklet specifikt til ejendomsbranchen og er støttet af bl.a. Realdania. Platformen giver ejendomsejere- og administratorer et overblik over bæredygtighedsdagsordenen og tydeliggør din virksomheds muligheder for aktivt at bruge de nye krav og tendenser til at skabe værdi på flere parametre.
Jan Ellebye præsenterer platformen og viser helt konkret, hvordan den kan hjælpe dig med at opdatere netop din ejendom i forhold til bæredygtighedskravene.
Kl. 12.30 Frokost
Kl. 13.25 Oplæg: Har du din organisation med i den bæredygtige omstilling?
Helle Lohmann Rasmussen, direktør, Dansk Facilities Management
Det kræver en ambitiøs og dygtig ledelse at formulere de nødvendige og strategiske mål for bæredygtighed. Men det kræver en hel organisation at indfri ambitionerne. Mange skal gøre noget andet, end de plejer, og det kommer ikke af sig selv.
Helle sætter her fokus på den organisation, der skal ændre sig, og de mennesker, der skal gøre noget andet, end de plejer. Vi skal også se nærmere på, hvorfor bæredygtighed ikke kun er vigtigt, når vi taler om byggeprojekter og omfattende renovering. Vi skal træffe de rigtige valg i hele facility management organisationen f.eks. omkring løbende vedligehold, affaldssortering, udearealerne og flytte-istandsættelser.
Kl. 14.00 Samtale: Energirenovering med biogene byggematerialer – potentiale og praksis
Samuel Mydland, projekterings- og bæredygtighedsleder, JDH-BYG
Når vi skal energirenovere, bør det overvejes, hvordan selve renoveringen kan gennemføres med mindst mulig klimabelastning. Derfor kan det give mening at indtænke biogene materialer som f.eks. træ, halm, kork og hamp. Det tyder desuden på, at inklusion af disse materialer har positiv indvirkning på både udlejningsprocent og salgspriser.
Men hvor ligger det største potentiale for brug af biogene byggematerialer i den kommende renoveringsbølge, og hvordan fungerer de biogene materialer i praksis indtil videre? Ordstyrer Susanne Balslev Nielsen tager en snak om biogene byggematerialer med Samuel Mydland fra det aarhusianske entreprenørfirma JDH-Byg, der har stor erfaring med energirenovering og biogene byggematerialer.
Kl. 14.30 Pause
Kaffe og kage.
Kl. 14.50 Debat: Hvad nu?
I dag har vi fået belyst de centrale problemstillinger, som ejendomsejerne står overfor ift. de mange nye krav og tendenser, og vi har fået præsenteret en række redskaber til at håndtere dem. Men hvordan kommer du helt præcis i gang med din egen ejendom? Hvordan kommer initiativerne til at påvirke organisationen og dine lejere? Og hvor ser du de største muligheder og udfordringer?
Det skal vi her til slut debattere i salen sammen med fire af dagens fageksperter:
- Helle Lohmann Rasmussen, direktør i Dansk Facilities Management
- Line Nørmark, partner og chef for bæredygtighed i byggeriet i Transition
- Jan Ellebye, underdirektør i EjendomDanmark
- Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania
Kl. 15.30 - 16.00 Rundvisning på slottet
Christina Hou Holck, godsejer og 14. slægtled på Holckenhavn, viser os rundt på det smukke renæssanceslot, hvis restaurering Realdania var med til at støtte. Vi skal høre om slottets omtumlede historie, og om hvordan flere af danmarkshistoriens markante skikkelser har sat deres aftryk på slottet.
Dem skal du høre
Helle Lohmann Rasmussen, Dansk Facilities Management