Stormfloder, skybrud og forhøjet vandstand. Alt sammen noget, der udfordrer vores boliger og byplanlægning og stiller krav til fremtidig klimatilpasning. Særligt, hvis vi bor på Åvej, Strandengen eller Mosesvinget.
I mange år har vi betragtet naturen som noget, der kan tæmmes, drænes, tørlægges og underlægges vores behov for fremskridt eller vores ønsker om en bolig med havudsigt. Men klimaforandringerne udfordrer den opfattelse, og vi er nødt til at ændre vores opfattelse og praktik.
Efterårets og vinterens oplevelser fortæller os en masse om, hvad vi kan forvente os mere af i fremtiden - derfor er det vigtigt, vi husker begivenhederne og begynder at bruge dem som springbræt for en ny relation til vores omgivelser. Og måske skal vi kigge længere tilbage i historien og lære af fortidens planlægning, hvor man aflæste landskabet og havde større respekt for naturens kræfter.
Moderator
Connie Hedegaard, tidl. Klimakommissær i EU
Paneldeltagere
- Bo Hansen, Borgmester i Svendborg
- Kenneth Gøtterup, Borgmester i Dragør
- Katrina Wiberg, Lektor, Arkitektskolen Aarhus
- Jesper Nygård, Adm. direktør i Realdania