På opstartsseminaret får I mulighed for at møde folkene bag de andre 'Steder vi mødes'-projekter rundt om i landet og udveksle erfaringer og inspiration.
Vi har også sat tid af til to faglige inspirationsoplæg, drøftelse i grupper om de temaer, der optager jer - og mulighed for at få svar på jeres spørgsmål til det kommende udviklingsarbejde.
Kom gerne flere deltagere
Vi anbefaler, at I deltager flere personer (gerne 3-4 stykker) fra projektet, hvis I har mulighed for det. Alle deltagere fra projektet skal tilmelde sig her på siden.
Hver deltager skal vælge, hvilket tema de gerne vil arbejde med/drøfte på seminaret
Efter projektpræsentationer og oplæg fordeler vi os i fire grupper, hvor der bliver mulighed for at drøfte det, der fylder mest i netop jeres projekt. Når I tilmelder jer, skal hver deltager derfor vælge, hvilket tema, de gerne vil drøfte på seminaret. Vi anbefaler, at I fordeler jer på flere temaer, så I kommer omkring det, der er vigtigt for jer. Temaerne, I kan vælge, er:
- Organisering og samarbejde
- Økonomi og finansiering
- Fysiske rammer
- Målgrupper og aktiviteter
Lav en kort præsentation af projektet
Vi vil bede jer forberede en kort præsentation af jeres projekt, gerne med slides (maks. fem slides i en PowerPoint eller PDF), som I sender til svm@carlberg.dk senest den 10. maj. Der er sat ca. 7 minutter af til at præsentere hvert projekt, og vi vil bede jer komme omkring de her spørgsmål:
- Projektidé: Hvad går projektet ud på, og hvad er det for et mødested, I vil skabe?
- Sted: Hvilket sted har I udset jer, og hvordan er de fysiske rammer i dag?
- Målgrupper: Hvem er målgrupperne for jeres projekt, og er der grupper blandt de ældre, I har særligt fokus på?
- Aktiviteter: Hvilke aktiviteter planlægger I skal foregå i jeres mødested?
- Organisering: Hvordan er projektet forankret i jeres lokalområde, og hvem samarbejder I med?
- Udviklingsfasen: Hvad forestiller I jer, at I særligt skal arbejde med i udviklingsfasen?
Program
09.45-10.00 Ankomst med kaffe og croissanter
10.00-10.10 Velkomst
ved Laura Kristine Bjerre Munch, Realdania
10.10-10.25: Introduktion til udviklingsfasen: Hvad sker hvornår?
ved Nicolai Carlberg, Carlberg
10.30-12.00 Præsentation af projekter
Præsenter jeres projekt og hør om de andre otte projekter fra hele landet, som har fået støtte gennem 'Steder vi mødes'
12.00-12.45 Frokost
12.45-13.10 Inspirationsoplæg: Ældre og ensomhed
ved Christine E. Swane fra Fonden Ensomme Gamles Værn
13.10-13.35 Inspirationsoplæg: Fra idé til projekt
ved Julie Skaar fra Motorfabrikken Marstal
13.35-13.50 Kaffepause
13.50-14.50 Temadrøftelse: Hvad har vi behov for at arbejde videre med?
- Organisering og samarbejde
- Økonomi og finansiering
- De fysiske rammer
- Målgrupper og aktiviteter
14.50-15.00 Tid til spørgsmål
15.00 Tak for i dag
Transport: Realdania ligger i gåafstand fra både Vesterport Station og Hovedbanegården. Kommer I i bil, kan I finde info om parkering her:
Parkering hos Realdania