Realdanias medlemsarrangement: Sønderby Kultur- & Bryghus
Som Fuglen Fønix er Sønderbys nedlagte brugs genopstået som Sønderby Kultur- & Bryghus. Vi besøger kultur- og bryghuset i den tidligere brugsforening, som i næsten hundrede år var landsbyens nærbutik og naturlige mødested i Sønderby ved Roskilde Fjord. I dag er stedet genopstået som mødested i form af både kulturhus og bryghus til glæde og gavn for lokalsamfundet.
Vi skal høre den inspirerende historie om, hvordan lokale ildsjæle har genskabt et lokalt mødested, og om hvordan de har skabt lokalforankring i form af over 130 anpartshavere i en landsby med 188 husstande. Desuden besøger vi også Sønderby Bryghus, som giver et indblik i ølbrygningskunsten i deres nanobryggeri.
Adresse
Sønderby Kultur- og Bryghus, Skovvejen 4a, Sønderby, 4050 Skibby
Tid
Lørdag den 13. april 2024, kl. 10.00-12.00 og kl. 13.00-15.00
Særlig info
Parkering: Der er mulighed for parkering langs Skovvejen, i krydset ved Bredviggårdsvej/Skovvejen samt på de offentlige parkeringspladser foran Sønderby Kro.
Tilgængelighed: Sønderby Kultur- og Bryghus er fuldt tilgængeligt med både ramper og handicaptoilet.
Program
Hold 1: Kl. 10.00-12.00
Kl. 10.00: Velkomst ved Realdanias vært og Karin Jessen, formand Sønderby Kultur- og Bryghus.
- Vi starter formiddagen med at dele os i to grupper, der skiftes til at gå på rundvisning i bryghuset og høre historien om kulturhusets udvikling.
- Oplæg om Sønderby Kultur- og Bryghus: Som fuglen Fønix er Sønderbys nedlagte brugs genopstået som Sønderby Kultur- og Bryghus. Kulturhusets formand fortæller om renoveringsprojektet og stedets betydning for lokalområdet.
- Rundvisning i Sønderby Bryghus: Brygmester Bo Zoffmann fortæller om nanobryggeriet Sønderby Bryghus, og vi får et indblik i ølbrygningskunsten.
- Vi serverer en let anretning.
Kl. 12.00: Tak for i dag.
Hold 2: Kl. 13.00-15.00
Kl. 13.00: Velkomst ved Realdanias vært.
- Vi starter formiddagen med at dele os i to grupper, der skiftes til at gå på rundvisning i bryghuset og høre historien om kulturhusets udvikling.
- Oplæg om Sønderby Kultur- og Bryghus: Som fuglen Fønix er Sønderbys nedlagte brugs genopstået som Sønderby Kultur- og Bryghus. Kulturhusets formand fortæller om renoveringsprojektet og stedets betydning for lokalområdet.
- Rundvisning i Sønderby Bryghus: Brygmester Bo Zoffmann fortæller om nanobryggeriet Sønderby Bryghus, og vi får et indblik i ølbrygningskunsten.
- Vi serverer en let anretning.
Kl. 15.00: Tak for i dag!
Mere om projektet: Sønderby Kultur- og Bryghus
Som del af en gennemrenovering af den forsømte ejendom, hvor brugsen tidligere havde til huse, har man udskiftet de nedslidte tage over kulturhuset og den gamle uddelerbolig, som har fået sit oprindelige stråtag tilbage.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning.
Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere, og ikke kan overdrages til andre.
Deltagelse i konkurrencen skal ske senest søndag den 10. marts 2024, og vinderne får direkte besked på mail mandag den 11. marts.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Påmindelse via SMS
Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.