Menu

Repair Café og origami i Byens Hus

Medbring din kreative åre og defekte brødrister, når vi besøger Byens Hus, en tidligere skole i Hellerup, der er forvandlet til kulturhus med støtte fra vores kampagne Underværker. I Byens Hus dyrkes fællesskab, håndværk og hobbyer i et skabende, kreativt værkstedsmiljø, drevet af borgerne til borgerne. Vi skal prøve kræfter med origami og besøge husets Repair Café for at lære at reparere både småting og større sager. Deltag senest den 26. februar i lodtrækningen om 25 x 4 billetter til arrangementet.

Realdanias medlemsarrangement: Repair Café og kreativ workshop i Byens Hus

Vær med i Byens Hus i Gentofte, når vi prøver kræfter med origami, besøger og hører om værkstederne og huset. Desuden har du mulighed for at medbringe genstande til husets Repair Café, hvor vi sammen kan lære at reparere alt fra småting til større sager. Så hvis du har en kreativ åre eller ikke fik den nye blender i julegave og må reparere den gamle, så kom med, når vi besøger Byens Hus.

Adresse 

Byens Hus, Hellerupvej 24, 2900 Hellerup

Tid 

Lørdag den 2. marts 2024, kl. 11.30 – 13.30 og kl. 14.30 – 16.30. 

Særlig info 

Mødested: Arrangementet starter i mødelokalet Agoraen, som ligger i stueetagen. 

Parkering: Du kan parkere på en af de to p-pladser ved Kulturhuset Byens Hus på Hellerupvej. Der er handikapparkering på begge pladser.

Tilgængelighed: Fra p-pladsen ved Hellerupvej 24 og 26 kan man komme niveaufrit til mødelokalet Agoraen. Der er fuld tilgængelighed under hele arrangementet til mødelokale, rundvisning, wc m.m. Handikaptoiletter findes i stuen samt på 2. sal, og huset har både elevator og handikaplifte til elevator, der gør det muligt at komme rundt. 

Program 

Hold 1

Kl. 11.30 Velkomst ved Realdanias vært og Kathrine Bundgaard, bestyrelsesleder for Foreningen Kulturhuset Byens Hus.

  • Vi deler os i to grupper, som skiftes til at gå på rundvisning eller holder workshop. 
  • Rundvisning og værkstedsbesøg i Byens Hus.  Benny Moeslund, næstformand for Foreningen Kulturhuset Byens Hus, viser os rundt i Byens Hus og værkstederne, hvor vi kan prøve kræfter med nogle af husets aktiviteter. 
  • Origami i Håndværkeriet. Vi hører om Håndværkeriet og får mulighed for at fordybe os i papirfoldningens kunst med kyndig vejledning af origami-entusiast Hans Dybkjær. 
  • Vi nyder en let forplejning, mens bestyrelsesformand Christen Monberg fortæller om foreningen bag Repair Café.

Kl. 13.30: Tak for i dag!

Hold 2

Kl. 14.30 Velkomst ved Realdanias vært og Kathrine Bundgaard, bestyrelsesleder for Foreningen Kulturhuset Byens Hus.

  • Vi deler os i to grupper, som skiftes til at gå på rundvisning eller holder workshop. 
  • Rundvisning og værkstedsbesøg i Byens Hus.  Benny Moeslund, næstformand for Foreningen Kulturhuset Byens Hus, viser os rundt i Byens Hus og værkstederne, hvor vi kan prøve kræfter med nogle af husets aktiviteter. 
  • Origami i Håndværkeriet. Vi hører om Håndværkeriet og får mulighed for at fordybe os i papirfoldningens kunst med kyndig vejledning af origami-entusiast Hans Dybkjær. 
  • Vi nyder en let forplejning, mens bestyrelsesformand Christen Monberg fortæller om foreningen bag Repair Café.

Kl. 16.30: Tak for i dag!

Mere om projektet: Underværker

I Håndværkeriet i Byens Hus har ildsjæle omdannet en tidligere skole til et kreativt værksted og mødested på tværs af interesser – indrettet af borgere til borgere. Projektet, som vi har støttet gennem vores kampagne Underværker, er et eksempel på et åbent og brugerstyret borgerhus, der understøtter lokalt inkluderende fællesskaber.

Mere om projektet

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. 

Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere, og ikke kan overdrages til andre. 

Deltagelse i konkurrencen skal ske senest mandag den 26. februar 2024, og vinderne får direkte besked på mail tirsdag den 27. februar 2024.

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.

Påmindelse via SMS

Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind