Menu

Frontløberne: Iværksætteri og kulturelle fællesskaber

Kom med på besøg i Frontløbernes Project House i Aarhus Sydhavn, hvor unge finder sammen om at skabe forandring inden for kultur, kreativitet og modkulturen til en nulfejlskultur. Vi går på rundvisning gennem huset og bliver udfordret i en skræddersyet workshop om handlingskraft. Deltag senest den 3. juni i lodtrækningen om 60 x 2 billetter.

Realdanias medlemsarrangement: Frontløberne i Black Box (D3)

Hos Frontløberne på Sydhavnen i Aarhus mødes passionerede unge for at stable kulturarrangementer på benene og for at skabe forandring. Mærk stedets puls og mød de unge, når Frontløberne åbner dørene og deler deres erfaringer, både på en rundvisning gennem huset og gennem en skræddersyet workshop om handlingskraft.

Adresse 

Frontløberne, Jægergårdsgade 154C, 8000 Aarhus

Tid 

Lørdag den 15. juni kl. 10.00-12.00 og kl. 13.00-15.00 

Særlig info 

Husk påklædning, der passer til vejret, da dele af rundvisningen foregår udendørs.

Arrangementet er begrænset egnet for kørestolsbrugere, da rundvisningen foregår i dele af huset, som ikke serviceres af lift.

Frontløbernes Project House ligger 5 minutters gang fra Aarhus Banegård. Nærmeste parkeringshus er Q-PARK Sydhavnsgade 7.

Program 

Hold 1: Kl. 10.00 – 12.00

Kl. 10.00: Realdanias vært og Camilla Aneto, leder af Frontløbernes Project House, byder velkommen.

Vi starter formiddagen med at dele os i to grupper, der skiftes til at holde workshop og gå på rundtur i Frontløbernes base i Aarhus Sydhavn.

  • Workshop om Handlingens Kraft: Deltag i Frontløbernes kreative og innovative workshop-format og få indblik i, hvordan du får modet til at handle på dine idéer.
  • Udforsk Frontløbernes Project House: Vi tager en guidet rundtur i Frontløbernes base i Aarhus Sydhavn, en kulturel platform med fleksible rammer.
  • Vi slutter eftermiddagen af med en let forplejning.

Kl. 12.00: Tak for i dag!

Hold 2: Kl. 13.00 – 15.00

Kl. 13.00: 
Vi starter eftermiddagen med at dele os i to grupper, der skiftes til at holde workshop og gå på rundtur i Frontløbernes base i Aarhus Sydhavn.

  • Workshop om Handlingens Kraft: Deltag i Frontløbernes kreative og innovative workshop-format og få indblik i, hvordan du får modet til at handle på dine idéer.
  • Udforsk Frontløbernes Project House: Vi tager en guidet rundtur i Frontløbernes base i Aarhus Sydhavn, en kulturel platform med fleksible rammer.
  • Vi slutter eftermiddagen af med en let forplejning.

Kl. 15.00: Tak for i dag!

Mere om projektet: Black Box

Et sort betonrum, en del af det tidligere Aarhus Slagtehus på Aarhus Sydhavn, er transformeret til et inspirerende workspace, hvor unge kreative kræfter kan udvikle, afprøve og føre deres ideer ud i virkeligheden. Vi har gennem Underværker-kampagnen støttet udviklingen af venue D3, tidligere kendt som Black Box 2.0, i Frontløbernes Projekthus.

Mere om projektet

Konkurrencebetingelser

Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning. 

Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere, og ikke kan overdrages til andre. 

Deltag i lodtrækningen senest mandag den 3. juni 2024. Vinderne får direkte besked på mail tirsdag den 4. juni.

Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.

Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.

Påmindelse via SMS

Du vil modtage en SMS, hvis du har vundet konkurrencen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via mitrealdania@realdania.dk.

Bliv medlem af Realdania

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer

Læs mere om dine medlemsfordele

Meld dig ind