Menu

Surdej og charcuteri med Folkets Madhus

Kom med, når stifteren af Folkets Madhus og kok på Go’ Morgen Danmark, Michael Museth, inviterer til surdejsfremstilling og krydrer med sin viden om fermenteringens forunderlige verden.

Kok og slagter Michael Museth er en ildsjæl, når det kommer til at fastholde dansk madkultur og solidt håndværk baseret på gode råvarer.

På workshoppen vil du få mulighed for at lave din egen surdej, og så vil Michael tage dig på en rundtur i fermenteringens verden. Han medbringer smagsprøver og masser af gode fortællinger om charcuteri, grønt og arbejdet med fermentering over en bred kam.

Workshoppen er for både begyndere og madglade mennesker i alle aldre

Du får en surdej med hjem, som du kan arbejde videre med i eget køkken.

Medbring: Røreskål med låg, en røreske, et decilitermål og en teske.

Billetinformation: Gratis bestilling fra den 6. august kl. 12.00

Billetterne til Festival for Fællesskab er gratis efter først-til-mølle princippet. Billetter bestilles pr. arrangement. Der kan max. bestilles to billetter ad gangen pr. arrangement, dog op til seks billetter ad gangen til udvalgte arrangementer. Der er ikke mulighed for venteliste.

Lokalt program

Lørdag den 6. september  
Kl. 12.00 – 13.15: Mad: Surdej og charcuteri med Folkets Madhus
Kl. 12.30 – 13.30: Selv når en hjertestarter ikke er nok, er der håb. Et foredrag med Benedict Kjærgård (Bestil billet - Sundheds- og Kvartershuset)
Kl. 14.00 – 15.15: Beinir - En stemmesensation med guitar (Bestil billet)
Kl. 15.00 – 16.15: Samtale: Hjem, kære hjem – eller hjem, kære fællesskab? Med Anne Glad og Kristine Virén (Bestil billet)
Kl. 17.15 – 18.15: Byvandring med borgmester Lasse Frimand Jensen og direktør i Himmerland Boligforening Ole Nielsen (Bestil billet - Sundheds- og Kvartershuset)
Kl. 18.30 – 20.30: Lounge i Sundheds- og Kvartershuset med DJ og madboder (Fri adgang)
Kl. 18.30 – 20.00: Folkekøkken For Fællesskab ved Kaffe Fair (Bemærk egenbetaling - bestil billet her)
Kl. 20.30 – 21.00: Late night bingo med Peter Skram (Bestil billet - Sundheds- og Kvartershuset)

Søndag den 7. september 
Kl. 09.00 – 11.00: Den store skattejagt med gratis kaffe og morgenbrød (Bestil billet - Sundheds- og Kvartershuset)
Kl. 11.30 – 12.45: Samtale: Fra holdånd til håndværk – hvorfor vi samles med Søren Vester og Malte Tellerup (Bestil billet)

Mad og drikke kan købes på stedet. 

Bemærk, at enkelte arrangementer kan kræve særskilt tilmelding. For øvrig information om lokale arrangementer, se venligst Sundheds- og Kvartershuset i Aalborg Østs egen hjemmeside:Sundheds- og Kvartershuset 

Ret til ændringer forbeholdes.

Parkering 

Der er tre store parkeringspladser med gratis parkering i området omkring Sundheds- og Kvartershuset. Orienter dig via skiltningen i området. 

Sundheds- og Kvartershuset, Aalborg Øst

I Aalborg Øst har man skabt et centrum og givet bydelen et løft via et tværfagligt sundheds- og kvartershus. Huset har været med til at skabe en positiv forandring i den nordjyske forstad, som manglede et samlingspunkt. I samlingspunktet kan lære at lave surdej med de gode folk fra Kornets Hus i Hjørring.

Festival for Fællesskab: 25 timer i fællesskabets navn

Kom med, når vi sammen med 25 Realdania-støttede steder over hele landet slår dørene op til 25 timers festival i fællesskabet navn den 6. og 7. september 2025. 

På Festival for Fællesskab kan du møde en bred vifte af debattører, musikere og madkreatører, som gennem samtaler, musik- og madoplevelser sætter fællesskabet under lup. Vær med til at fejre fællesskabet! Alle er inviteret, og det koster ikke noget.

Læs mere om festivalen, og se det fulde program