Kok og slagter Michael Museth er en ildsjæl, når det kommer til at fastholde dansk madkultur og solidt håndværk baseret på gode råvarer.
På workshoppen vil du få mulighed for at lave din egen surdej, og så vil Michael tage dig på en rundtur i fermenteringens verden. Han medbringer smagsprøver og masser af gode fortællinger om charcuteri, grønt og arbejdet med fermentering over en bred kam.
Workshoppen er for både begyndere og madglade mennesker i alle aldre
Du får en surdej med hjem, som du kan arbejde videre med i eget køkken.
Medbring: Røreskål med låg, en røreske, et decilitermål og en teske.