Menu

Hack din by - Steder der samler

Arkitekt og tv-vært Ane Cortzen og arkitekt Sinus Lynge fra tegnestuen EFFEKT guider os igennem nogle af deres favorit – og – det modsatte – haderum, hvor de viser, hvordan arkitektur både kan styrke og svække det sociale liv.

Hvorfor føles nogle steder åbne og inviterende – mens andre dræber al lyst til samtale og fællesskab? Arkitekt og tv-vært Ane Cortzen og arkitekt Sinus Lynge fra tegnestuen EFFEKT guider os igennem nogle af deres favorit – og – det modsatte – haderum, hvor de viser, hvordan arkitektur både kan styrke og svække det sociale liv. Det her er en lille masterclass i fællesskabsarkitektur krydret med et skud kreativ hacktivisme – og du går forhåbentligt hjem med nye øjne på din by og det der omgiver dig.

Ane Cortzen er arkitekt, tidligere designchef i DR og nuværende debattør, moderator og vært. Hun arbejder med at gøre arkitektur tilgængelig for alle gennem formidling og debat.

Sinus Lynge er arkitekt, byplanlægger og medstifter af tegnestuen EFFEKT. Han står bag både nationale og internationale projekter, heriblandt Skovtårnet ved Gisselfeld, og har undervist i bæredygtigt design på Washington Universitet.

Samtalen bliver modereret af vært på MorgenDAC Lars Fjendbo Møller.

Billetinformation: Gratis bestilling fra den 6. august kl. 12.00

Billetterne til Festival for Fællesskab er gratis efter først-til-mølle princippet. Billetter bestilles pr. arrangement. Der kan max. bestilles to billetter ad gangen pr. arrangement, dog op til seks billetter ad gangen til udvalgte arrangementer. Der er ikke mulighed for venteliste.

 

Lokalt program

Lørdag den 6. september 
Kl. 12.00 - 13.15: Samtale: Hack din by - Steder der samler med Ane Cortzen og Sinus Lynge
Kl. 14.00 - 15.30: Rundvisning i kulturarv, gåtur i park (Bestil billet
Kl. 16.00 - 18.00: Rundvisning og salutering Stigsnæs Kystbatteri - kør med veteranbus ud til kanonerne (Bestil billet - Borreby Herreborg)
Kl. 18.30 - 19.30: Vildt buffet i Ridehallen (Bemærk egenbetaling - bestil billet)
Kl. 19.30 - 20.15: Samtale: Kan vi redde verden med håb? Med Kristian Leth og Esther Kjeldahl (Bestil billet)

Søndag den 7. september 
Kl. 09.00 - 11.00: Kom med på fugletur med variation i Borreby Mose. Skægmejser, Gul Vipstjert, Sanglærker, Viber, Stære, Fiskeørn og Rød Glente er bare nogle af de fugle du har mulighed for at møde på turen (Bestil billet - Borreby Herreborg)
Kl. 11.00 - 12.15: Emma Sehested Høeg - En kollektiv musikalsk forelskelse (Bestil billet)

Mulighed for at købe mad og drikkevarer på stedet.  

Bemærk, at enkelte arrangementer kan kræve særskilt tilmelding og egen betaling. For øvrig information om det lokale program, se venligst Borrebys egen hjemmeside: Borreby Gods 

På øvrige arrangementer skal billet rekvireres på: Borreby Teater

Ret til ændringer forbeholdes.

Parkering 

Parkering sker på den oplyste P-Plads ca. 200 m fra teatret. En oplyst sti fører fra parkeringspladsen til teatret. På Borreby har vi ikke asfalterede stier, men primært brostensbelægning og grus. 

Derfor anbefaler vi fornuftigt fodtøj (uden høje hæle). 

Du kan finde et kort over parkeringen her: Praktisk info | Borreby Gods 

Borreby Herregård

Udover at være en af de fineste renæssanceherreborge i Danmark, så er Ridehuset på Borreby blevet omdannet til Borreby Teater med scene og 450 tilskuerpladser. I disse unikke rammer kan du møde Ane Cortzen og Sinus Lynge til en samtale om steder, der samler.

Festival for Fællesskab: 25 timer i fællesskabets navn

Kom med, når vi sammen med 25 Realdania-støttede steder over hele landet slår dørene op til 25 timers festival i fællesskabet navn den 6. og 7. september 2025. 

På Festival for Fællesskab kan du møde en bred vifte af debattører, musikere og madkreatører, som gennem samtaler, musik- og madoplevelser sætter fællesskabet under lup. Vær med til at fejre fællesskabet! Alle er inviteret, og det koster ikke noget.

Læs mere om festivalen, og se det fulde program