Menu

MAS - Ærlig dansk hiphop

Dansk hiphop-artist, der har markeret sig med sin ærlige og introspektive tilgang til musik.

Den unge rapper MAS har på kort tid sat sit aftryk på den danske musikscene med en lyd, der kombinerer følsomhed, nerve og originalitet. Med debutalbummet "Vi Ses" fik han publikum og anmeldere til at lytte efter – og siden har han kun udvidet sit musikalske univers. 

I 2024 ramte han en ny tone med singlerne "Signaler", lavet i samarbejde med Kundo, og det festlige hit "Ik Tænk", der viste en mere opløftet side af den ellers eftertænksomme kunstner. Nu er MAS klar med sit andet studiealbum "Månen Er Min Ven" – et stemningsfuldt og konceptuelt værk, skabt i samarbejde med producerne ROB&JENNE, Asmus Harm og Anton Westerlin. Albummet tager os med ind i de sene timers refleksion og melankoli, med tekster der både rammer og rører. 

Så tag dine venner under armen og glæd dig til at høre MAS.

Bemærk at arrangementet er stående.

Billetinformation: Gratis bestilling fra den 6. august kl. 12.00

Billetterne til Festival for Fællesskab er gratis efter først-til-mølle princippet. Billetter bestilles pr. arrangement. Der kan max. bestilles to billetter ad gangen pr. arrangement, dog op til seks billetter ad gangen til udvalgte arrangementer. Der er ikke mulighed for venteliste.

Lokalt program

Lørdag den 6. september 
Kl. 12.00 - 15.30: DJ-set (Fri adgang)
Kl. 12.00 - 14.00: Mad: Mad i det fri med Nikolaj Kirk (Bestil billet
Kl. 12.00 - 18.00: Forskellige Krea-workshop/streetart-workshops, DIY (Fri adgang)
Kl. 14.00 - 15.00: Fodbold-turnering (Fri adgang)
Kl. 15.30 - 16.45: Samtale: Fællesskab for alle kroppe med Caspar Eric og Camilla Ryhl (Bestil billet
Kl. 17.00 - 20.00: Open skate, streetbasket, parkour, streetdance, panna/football-freestyle (Fri adgang)
Kl. 17.00 - 20.00: Warm-up v. Urban Music School (Fri adgang)
Kl. 20.00 - 21.00: Musik: MAS - Ærlig dansk hiphop 

Ret til ændringer forbeholdes. 

Parkering

Der er mulighed for parkering i området omkring GAME Streetmekka.  

GAME StreetMekka Viborg

Den gamle Vestas-lagerhal er i dag forvandlet til GAME Streetmekka – et sprudlende gadeidrætshus, hvor børn og unge kan dyrke sport, udfolde sig og finde nye fællesskaber. Den rå hal danner den perfekte ramme om koncerten med MAS.

Festival for Fællesskab: 25 timer i fællesskabets navn

Kom med, når vi sammen med 25 Realdania-støttede steder over hele landet slår dørene op til 25 timers festival i fællesskabet navn den 6. og 7. september 2025. 

På Festival for Fællesskab kan du møde en bred vifte af debattører, musikere og madkreatører, som gennem samtaler, musik- og madoplevelser sætter fællesskabet under lup. Vær med til at fejre fællesskabet! Alle er inviteret, og det koster ikke noget.

Læs mere om festivalen, og se det fulde program