Menu

Sæt grøntsagen i fokus

Er du klar til at gentænke måder at lave mad på?

Kom og bliv inspireret, når vi vender op og ned på det klassiske køkken og giver grøntsager den hovedrolle, de fortjener. 

Med udgangspunkt i sæsonens bedste råvarer lærer du, hvordan grøntsager kan være både smagfulde, mættende og spændende – helt uden at mangle noget. Gennem kreativitet, teknikker og smagsprøver viser vi, hvordan du kan opbygge måltider, hvor grøntsagen hæver sit gastronomiske niveau. Du kan både være nysgerrige nybegyndere eller erfarne madentusiaster. Det vigtigste er, at du har lyst til at udforske et mere grønt, bæredygtigt og velsmagende køkken. 

Billetinformation: Gratis bestilling fra den 6. august kl. 12.00

Billetterne til Festival for Fællesskab er gratis efter først-til-mølle princippet. Billetter bestilles pr. arrangement. Der kan max. bestilles to billetter ad gangen pr. arrangement, dog op til seks billetter ad gangen til udvalgte arrangementer. Der er ikke mulighed for venteliste.

Lokalt program

Lørdag den 6. september  
Kl. 13.00 - 14.15: Mad: Sæt grøntsagen i fokus med Restaurant Moment
Kl. 14.15: Rundvisning på Balancen 
Kl. 16.30 - 17.45: Musik: Katrine Muff – Syng dig tættere på dem omkring dig (Bestil billet
Kl. 17.45: Rundvisning på Balancen  

Det vil være muligt at købe kage og kaffe i forbindelse med arrangementerne. 

Ret til ændringer forbeholdes.

Balancen

Balancen i Ry er et seniorbofællesskab, hvor samspillet mellem arkitektur og fællesskab går op i en højere enhed. I Balancen har du din egen bolig, men deler flere fællesbygninger og -lokaler med de andre beboer. Hos Balancianerne kan du møde Restaurant Moment til en masterclass om, hvordan grøntsagerne kan spille en afgørende rolle på tallerkenen.  

Festival for Fællesskab: 25 timer i fællesskabets navn

Kom med, når vi sammen med 25 Realdania-støttede steder over hele landet slår dørene op til 25 timers festival i fællesskabet navn den 6. og 7. september 2025. 

På Festival for Fællesskab kan du møde en bred vifte af debattører, musikere og madkreatører, som gennem samtaler, musik- og madoplevelser sætter fællesskabet under lup. Vær med til at fejre fællesskabet! Alle er inviteret, og det koster ikke noget.

Læs mere om festivalen, og se det fulde program