Menu

Hvad skal vi spise i morgen?

Kom med, når Claus Meyer sætter fokus på korn, bælgfrugter, fællesskab og fermentering

Kom med, når Claus Meyer inviterer til en masterclass fuld af duft, smag og begejstring for det gode brød og lækre bælgfrugter. Med sin karakteristiske indlevelse tager han os med ind i surdejsbrødets verden – fra det levende bagværk til de dybere kvaliteter, der gør et brød mere end bare en fødevare. Glæd dig til en inspirerende introduktion til surdejen, der næsten med garanti får dig til at finde melposen frem og trække ærmerne op, så snart du er hjemme.
 
Men det stopper ikke ved brødet. Claus åbner også for de større spørgsmål: Hvad skal vi egentlig spise i morgen? Med bælgfrugternes potentiale som omdrejningspunkt stiller han skarpt på planterigets mange muligheder for at bidrage til en velsmagende hverdag, alt imens vi styrker både vores egen og planetens sundhed. Det bliver en sanselige og lærerige samtale, når vi sammen udforsker, smager og tænker over fremtidens mad – i godt selskab. Arrangementet er for alle: brødelskere, fermenteringsnørder og dem, der er nysgerrige på, hvad vi skal leve af i morgen. Der vil blive serveret smagsprøver af Claus’ bælgfrugtsuppe med et godt stykke brød til.
 
Medbring: 1-liter målebæger, ske, sylte-/patentglas eller condibøtte

Billetinformation: Gratis bestilling fra den 6. august kl. 12.00

Billetterne til Festival for Fællesskab er gratis efter først-til-mølle princippet. Billetter bestilles pr. arrangement. Der kan max. bestilles to billetter ad gangen pr. arrangement, dog op til seks billetter ad gangen til udvalgte arrangementer. Der er ikke mulighed for venteliste.

Lokalt program

Lørdag den 6. september  
Kl. 12.00: Fodboldkamp U15: Nykøbing FC - BSF (Fri adgang)
Kl. 13.00 - 14.15: Musik: JJ Paulo- Livsglæde ved første beat (Bestil billet
Kl. 13.45: Fodboldkamp U19: Nykøbing FC - AC Academy (Fri adgang)
Kl. 16.00 - 17.15: Workshop: Hvad skal vi spise i morgen? Med Claus Meyer
Kl. 16.00: Fodboldkamp U17: Nykøbing FC - AC Academy (Fri adgang)

Søndag den 7. september  
Kl. 11.00 - 12.15: Samtale: Hvad er Lykken værd? Med Emma Holten og Henrik Mahncke (Bestil billet)
Kl. 14.00: Fodboldkamp U14: Nykøbing FC - Hvidovre IF (Fri adgang)

Det vil være muligt at købe mad og drikke under hele festivalen. 

Alle lokale arrangementer er gratis og fodboldkampe kræver ikke billet. 

Se mere om kampprogrammet for lørdag og søndag på Foreningshuset MO.VEs egen hjemmeside: Nykøbing FC 

Ret til ændringer forbeholdes.

Foreningshuset MO.VE

Foreningshuset MO.VE er et banebrydende foreningshus, der fungerer som klubhus og mødested for flere idrætsklubber og foreninger i Nykøbing FC. I forbindelse med Festival for Fællesskab kommer Claus Meyer og sætter fokus på både surdej og bælgfrugter.

Festival for Fællesskab: 25 timer i fællesskabets navn

Kom med, når vi sammen med 25 Realdania-støttede steder over hele landet slår dørene op til 25 timers festival i fællesskabet navn den 6. og 7. september 2025. 

På Festival for Fællesskab kan du møde en bred vifte af debattører, musikere og madkreatører, som gennem samtaler, musik- og madoplevelser sætter fællesskabet under lup. Vær med til at fejre fællesskabet! Alle er inviteret, og det koster ikke noget.

Læs mere om festivalen, og se det fulde program