Program
9.00
Morgenmad og registrering
10.00
Velkommen til debatmødet
Otto B. Christiansen, Ejerboligforums formand
Nyt fra Realdania
Nina Kovsted Helk, adm. direktør, Realdania
Moderator byder velkommen
Nina Koch-Ørvad, projektchef i Værdibyg
10.20
Oplæg: Bevar Mere – fremtidens boliger i nutidens bygninger
Simon Kofod-Svendsen, projektchef, Realdania, Filantropi
Med indsatsen Bevar Mere undersøger Realdania sammen med en række andre fonde, hvordan omdannelse af eksisterende byggeri kan skabe flere boliger og et mere varieret boligudbud og dermed et attraktivt alternativ til nybyggeri.
Simon vil give et indblik i den viden, de værktøjer og eksempelprojekter, der udvikles under indsatsen og frem mod 2028. Projekterne spænder fra omdannelse af parcelhuse til nye boligformer til genanvendelse af tomme erhvervsbygninger. Samtidig løfter han sløret for kommende aktiviteter og puljer under Bevar Mere.
10.35
Fra parcelhus til flerfamiliehus - hvordan deler vi Danmarks boligkvadratmeter?
Louise Heebøll, Arkitekt MAA og strategisk byplanlægger, DelHus
Kan vi håndtere både klimakrisen og den demografiske udfordring ved at bygge mindre og dele mere? Og hvordan gør vi det i praksis, når millioner af danske boligkvadratmeter er låst fast i traditionelle rammer?
Mød arkitekt og byplanlægger Louise Heebøll, der i samarbejde med EFFEKT Arkitekter står bag vidensprojektet DelHus. Med støtte fra Bevar Mere, bl.a. Realdania og Dreyers Fond, sætter projektet fokus på, hvordan Danmarks eksisterende enfamiliehuse kan udnyttes langt bedre.
Idéen til projektet opstod, da Louise Heebøll ombyggede sit eget parcelhus i en københavnsk forstad til et delehus. Men at dele et hus handler ikke kun om at sætte en ny skillevæg op. Projektet dykker dybt ned i de komplekse lovmæssige udfordringer, der ofte spænder ben for boligejere og kommuner.
11.05
Kort pause
11.15
Realdania værksted: Bevar Mere – Ejerboligforums input til fremtidens indsats
Workshop ved Simon Kofod-Svendsen, projektchef Realdania og Johanne Mose Entwistle, Sekretariatschef, Bevar Mere
Hvordan kan Bevar Mere bedst understøtte udviklingen af fremtidens boliger i de bygninger, vi allerede har?
I dette værksted inviteres I som ejerboligejere til at dele erfaringer, perspektiver og idéer. Formålet er at indsamle input til Realdanias videre arbejde med Bevar Mere og skabe en dialog om, hvor der er størst behov for viden, inspiration og nye initiativer.
12.25
Frokost
Under frokosten vil Demokrati Garages venuechef, Maiken Meedom, give et indblik i transformationen af et tidligere autoværksted til det, der i dag er Demokrati Garage: Et forsamlingshus, mødested og arbejdsfællesskab for aktører, der på forskellige måder arbejder for at styrke demokratiet.
13:20
Fremtidens parcelhuskvarter: Strategisk fortætning med omtanke
Rasmus Blindum, projektleder hos Plan 22+
Danmark er blandt de lande i verden, hvor vi bruger flest kvadratmeter at bo på. Samtidig vokser vores boliger, mens både klimakrisen og presset på arealerne kalder på nye løsninger. Men hvordan udvikler vi de eksisterende parcelhuskvarterer, så vi får plads til flere og mere varierede boligformer uden at miste de kvaliteter, der gør områderne attraktive?
I Plan22+ undersøger seks kommunale pilotprojekter, hvordan fremtidens villakvarterer kan udvikles med respekt for både klimaet, de eksisterende bygninger og kvarterernes særlige identitet. Projektleder Rasmus Blindum præsenterer erfaringer og perspektiver fra kommunernes arbejde. Vi ser nærmere på, hvordan kommunerne gennem planlægning og dialog med boligejerne kan bane vejen for en mere klimavenlig udvikling af de parcel- og villakvarterer, vi allerede har.
13.50
Perspektiverende: Det miljøøkonomiske trade off mellem nybyggeri og transformation
Marc Lund Andersen, Cheføkonom, cand.merc.fir. Boligøkonomisk Videnscenter
Der er fokus på byggesektoren og anlægsbranchens klimaaftryk i disse år. Marc Lund Andersen perspektiverer udviklingen og stiller skarpt på, hvad der sker, hvis kravene til transformation i fremtiden bliver lige så ambitiøse som dem, vi i dag ser til nybyggeri. Hvordan vil det påvirke beslutninger, investeringer og praksis i byggebranchen – og hvilke nye strategier vil være nødvendige?
14.20
Tak for i dag og nu er der rundvisning
Otto B. Christiansen, Formanden for Ejerboligforum
14:25
Kaffe og kage
14.45
Rundvisning og oplæg på Thoravej 29
Isabella Priddle, Pihlmann Arkitekter
Kom med indenfor, når Pihlmann Arkitekter giver os en rundvisning i den totalt omdannede industribygning på Thoravej 29, der i dag huser værksteder, udstillings- og projektrum, kontorpladser, studier til video og lyd, café og en åben scene til forskellige arrangementer.
Arkitekt Søren Pihlman havde fra starten en radikal tilgang til gen-anvendelse, der har gennemsyret hele bygningens renovering og har resulteret i at CO2-udledning er reduceret med op til 88 pct. sammenlignet med nybyggeri. 95% af materialerne er genbrugt og 90 pct. af alt affald er minimeret.
15.35
Kom godt hjem!