Menu

Informationsmøde Bevar Mere: Søg støtte til udviklingsaktiviteter i dit eksempelbyggeri

Er du bygherre med et boligprojekt i en eksisterende bygning? Deltag i dette onlinemøde og få overblik over, hvordan du kan søge støtte til udvikling og transformation.

På mødet får du indblik i, hvordan dit projekt kan komme i betragtning som eksempelbyggeri under Bevar Mere. Vi gennemgår call’ets rammer og prioriteringer, så du kan vurdere, om det er relevant at søge.

Du kan deltage i mødet her og stille spørgsmål direkte via Q&A-funktionen - det er et Teams-møde:  

https://teams.microsoft.com/l/meetup-join/19%3ameeting_N2JjYWEyNGQtNTFkYy00NjkwLTk5ZDMtZjExYzg4N2I1ZmIx%40thread.v2/0?context=%7b%22Tid%22%3a%2212fbd557-60ec-4413-821e-1104324e76e6%22%2c%22Oid%22%3a%223fbc5672-e37b-4792-8d4a-9e944bb3fdf9%22%7d

Hvad handler mødet om?

Vi har gennem Bevar Mere åbnet andet call for eksempelbyggerier med fokus på udviklingsaktiviteter i konkrete boligprojekter i eksisterende bygninger.

På mødet får du indsigt i:

  • Krav og forudsætninger for at komme i betragtning

  •  Hvilke udviklingsaktiviteter der kan opnå støtte

  • Hvordan du vælger den rette kategori

  • Hvad der indgår i vurderingen

  • Ansøgningsprocessens trin og tidsplan

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs via Q&A funktionen i Teams.

Hvem er mødet relevant for?

Mødet er for professionelle, private og offentlige bygherrer – herunder almene boligorganisationer – med et konkret boligprojekt i en eksisterende bygning.

Det kan også være relevant for rådgivere og andre samarbejdspartnere.

Mød

  • Johanne Mose Entwistle, Sekretariatschef i Bevar Mere

  • Simon Kofoed Svendsen, Projektchef i Realdania

Kort om call’et

Du kan søge op til 1 mio. kr. i støtte til udviklingsaktiviteter i dit eksempelbyggeri. I denne runde prioriteres særligt:

  • Projekter i afsluttende fase

  • Projekter, der viser alternativer til nedrivning af almene boliger

Sådan søger du - løft dit boligprojekt med Bevar Mere

I ansøgningsvejledningen finder ud alt, du skal bruge for at komme godt i gang med din ansøgning.

Søg støtte

Fra idé til byggeri – vi støtter udviklingsaktiviteter, der løfter dit boligprojekt til et eksempelbyggeri. Du kan søge op til 1 mio. kr. i støtte.