Hovedværk: Panum Instituttet
Bag de mægtige mure er en overraskende rig, sanselig arkitektur med farver, kunst og gedigne materialer som håndstrøgne mursten, terrakottafliser og plankelofter, der giver de store bygningslegemer en jordnær og rolig stemning, og som skaber rum, der indbyder til gruppearbejde og faglig udveksling.