Hvordan kan vi bygge mere bæredygtigt i beton og tegl?
Hvordan nedbringer vi CO2-aftrykket fra etagebyggeri markant – uden at give køb på bygbarhed, økonomi og høj boligkvalitet? Realdania By & Byg inviterer til fagligt byggepladsbesøg i MiniCO2 Etagehusene i Kanalbyen i Fredericia – et fuldskala komparativt forsøg, der undersøger, hvordan vi konkret kan nedbringe CO2-udledningen i etagebyggeri. Arrangementet er målrettet fagfolk, der arbejder professionelt med udvikling, projektering, udførelse og regulering af boligbyggeri - men alle interesserede er velkomne.