Realdanias medlemsarrangement: Fra militæranlæg til rideskole
Vi besøger Ballonhangaren, der er blevet restaureret og renoveret af Realdania By & Byg med ypperste respekt for stedets historiske værdi og byggetradition.
Ballonhangaren på Islands Brygge fra 1917 er en sjælden bygning. Formentlig findes der kun to eksisterende i hele Europa. Den er samtidig et vidnesbyrd om en lang epoke i dansk militærhistorie, hvor krudt og kugler fløj hen over Amager Fælled.
Den højloftede træbygning med den gigantiske port var tæt på kollaps, da Realdania By & Byg købte Ballonhangaren i 2017. Efter fire år med restaurering kunne Realdania By & Byg i sommeren 2021 overlade den til de københavnske heste og børn i rideklubben Ridevenner, som i dag bruger bygningerne.
Adresse
Ballonhangaren, Artillerivej 73, Islands Brygge
Tid
Torsdag den 24. september 2026, kl. 12.30 - 14.00
Særlig info
Mødested: Indgangen til Ballonhangarens område.
Rundvisningen er ikke egnet for kørestolsbrugere og meget dårligt gående.
OBS! En stor del af rundvisningen foregår udenfor på området, der til daglig fungerer som et mødested for børn og unge, som samles om at ride. Der er både heste og ryttere på området, i ridehallen og under rundvisningen. Vi anbefaler praktisk fodtøj.
Program
12.30: Realdanias vært byder velkommen.
Arkitekt og arkitekturformidler Dorthe Bendtsen viser Ballonhangaren frem og fortæller om arbejdet med at restaurere hangaren, om den særlige bygningstype, om bygningens historie og om området.
Vi starter udenfor og rykker herefter indenfor i Ballonhangaren. På turen skal vi også gå langs den nye fold og ind i den nye hal.
14.00: Tak for i dag!
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning.
Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere og ikke kan overdrages til andre.
Deltag i konkurrencen senest søndag den 6. september 2026. Vinderne får direkte besked på mail mandag den 7. september.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Påmindelse via SMS
Hvis du vinder pladser til arrangementet og har oplyst dit telefonnummer til Realdania, vil du modtage en påmindelse på SMS 1-2 dage før arrangementsdagen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via medlemsinfo@realdania.dk.