Realdanias medlemsarrangement: Filmen "Ilden, Vandet, Jorden, Luften"
Klimaforandringerne er ikke længere noget, der rammer langt væk. De er også i Danmark. Spørgsmålet er, hvordan vi reagerer, når krisen rykker helt tæt på.
Vær med, når vi den 21. maj åbner dørene til en håbefuld filmaften i Dansk Arkitektur Center, hvor vi bliver klogere på, hvordan naboskab og fællesskab kan være det vigtigste beredskab.
Filmen "Ilden, Vandet, Jorden, Luften" tager os med til fire nordiske lokalsamfund i Danmark, Norge, Sverige og på Færøerne – blandt andet til den lille danske ø Skarø.
Filmen undersøger, hvad der sker, når krisen rykker tæt på, gennem helt almindelige menneskers hverdag. I dialog med videnskab viser filmen, hvordan vi kan komme gennem kriser, når vi vælger at stå sammen.
Aftenen byder også på en samtale mellem filmens instruktør Phie Ambo og Realdanias projektchef Mikkel Suell.
Realdania yder støtte til basisdriften af Dansk Arkitektur Center (DAC) som en international kulturattraktion for alle, der vil opleve og forstå, hvordan arkitektur og design skaber rammerne for vores liv.
Adresse
Dansk Arkitektur Center, Bryghuspladsen 10, 1473 København K
Særlig info
Entreen til Dansk Arkitektur Center er betalt for Realdanias medlemmer og deres gæst, der vinder fribilletter, men der indgår ikke forfriskninger, da der er tale om fribilletter til et offentligt arrangement i DAC.
Tid
Torsdag den 21. maj 2026 kl. 18.30 - 20.45
Program
18.30: AfterDACs vært byder velkommen.
Filminstruktør Phie Ambo introducerer sin dokumentarfilm ”Ilden, Vandet, Jorden, Luften”.
Filmvisning: Hvad sker der, når klimakrisen rykker tæt på? Filmen ”Ilden, Vandet, Jorden, Luften” af Phie Ambo og Rogvig Rasmussen varer 84 minutter.
Pause: 15 minutter til at strække benene.
Debat om filmen: Instruktør Phie Amboe og projektchef i Realdania, Mikkel Suell Henriques, mødes i en samtale om naboskab, beredskab og fællesskab. Asger Støttrup Jensen, kommunikationspartner hos Realdania, styrer samtalen med kyndig hånd.
20.45: Tak for i dag! Vær opmærksom på, at Dansk Arkitektur Center lukker kl. 21.00.
Konkurrencebetingelser
Pladserne ved vores arrangementer fordeles ved lodtrækning.
Bemærk, at pladserne skal benyttes af medlemmer med ledsagere og ikke kan overdrages til andre.
Deltag i konkurrencen senest søndag den 3. maj 2026. Vinderne får direkte besked på mail mandag den 4. maj.
Vi oplever, at mange medlemmer ønsker at deltage i vores arrangementer. For at give flest mulige medlemmer chancen for at deltage, har vi valgt at indføre en midlertidig karantæne for både vindere, der deltager i arrangementer og vindere, der udebliver uden afbud: Hvis man har vundet plads på et arrangement, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 45 dage efter, man udtrækkes som vinder. Hvis man udebliver fra et arrangement uden at melde afbud senest 24 timer før, vil man først kunne blive udtrukket som vinder igen 60 dage efter, man udtrækkes som vinder. Herefter kan man igen indgå i konkurrencer på lige fod med alle andre medlemmer.
Hvis et arrangement gentages flere gange på samme dag, kan man desuden kun tilmelde sig lodtrækningen på et af tidspunkterne.
Påmindelse via SMS
Hvis du vinder pladser til arrangementet og har oplyst dit telefonnummer til Realdania, vil du modtage en påmindelse på SMS 1-2 dage før arrangementsdagen. Realdania behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik. Vær særligt opmærksom på punkt 2.e og 2.f i persondatapolitikken, der vedrører deltagelse i arrangementer og konkurrencer. Hvis du har fået nyt telefonnummer, må du meget gerne give os besked via medlemsinfo@realdania.dk.
Bliv medlem af Realdania
Du kan deltage i konkurrencen, hvis du allerede er medlem af Realdania. Boligejere kan blive medlem - det er gratis at være medlem og gratis at deltage i medlemsarrangementer.