Realdanias medlemsarrangement: Stines Hus
Kom med os på besøg i husmandsstedet Stines Hus, der er et af de meget få tilbageværende eksempler på de egnskarakteristiske byggetraditioner, som livet, kulturen og landskabet på Lolland har formet gennem århundreder.
Vi skal høre om det tækkede hus’ historie og den lokale byggeskik, der bl.a. omfatter den særlige lollandske mønning og den stråtækte gavl på staldlængen, afsluttet med en såkaldt 'skyne' - et lille udhæng, som gjorde det muligt for husmanden at hænge sine redskaber i ly for vind og vejr.
Adresse
Mageltving Møllevej 23, 4943 Torrig L, Lolland.
Tid
Onsdag den 20. maj 2026, kl. 13.00-14.15 og 16.30-17.45
Særlig info
Parkering: Huset ligger på en meget smal grusvej. Vi opfordrer til, at man parkerer på den nærliggende herregård Pederstrup og spadserer den lille tur. Ruten er på ca. 1 km og tager 15 minutter.
Husk påklædning, der passer til vejret, da en stor del af arrangementet finder sted på gårdspladsen.
Program
Hold 1. Kl. 13.00-14.15
13.00: Vi mødes på gårdspladsen, hvor Realdanias vært byder velkommen. Stines Hus er meget småt, og derfor foregår en stor del af arrangementet udenfor.
Arkitekturhistoriker og projektleder i Realdania By & Byg, Astrid Weiss, fortæller om husets arkitektur, livet i huset og restaureringen, mens vi går rundt om huset. Her har deltagerne mulighed for at kigge indenfor i huset.
Vi mødes igen på gårdspladsen, hvor Astrid fortsætter historien om husmandsstedet, relationen til herregården Pederstrup, Reventlow-familien og landbrugsreformerne, mens vi serverer en lille forfriskning.
14.15: Tak for i dag! Deltagerne har herefter mulighed for at udforske huset på egen hånd.
Hold 2. Kl. 16.30-17.45
16.30: Vi mødes på gårdspladsen, hvor Realdanias vært byder velkommen. Stines Hus er meget småt, og derfor foregår en stor del af arrangementet udenfor.
Arkitekturhistoriker og projektleder i Realdania By & Byg, Astrid Weiss, fortæller om husets arkitektur, livet i huset og restaureringen, mens vi går rundt om huset. Her har deltagerne mulighed for at kigge indenfor i huset.
Vi mødes igen på gårdspladsen, hvor Astrid fortsætter historien om husmandsstedet, relationen til herregården Pederstrup, Reventlow-familien og landbrugsreformerne, mens vi serverer en lille forfriskning.
17.45: Tak for i dag! Deltagerne har herefter mulighed for at udforske huset på egen hånd.
Mere om projektet: Stines Hus
Husmandsstedet Stines Hus nær herregården Pederstrup på Lolland er opført ca. 1780 og et af ganske få tilbageværende eksempler på den særlige lollandske egnsbyggeskik, hvor man tækkede gavlene. Den fritliggende ejendom er opført af grev Reventlow til Christianssæde i tiden lige før landbrugsreformerne og måske det ældst bevarede husmandssted i landet. Huset er fredet og indgår i Realdania By & Bygs samling som et eksempel på en særlig egnskarakteristisk byggeskik.