Vilhelm Lauritzen var en af de ledende skikkelser i udviklingen af modernismen i Danmark. Hans eget hus samt nabohuset til datteren afspejler arkitektens sans for at forene form og funktion med udsøgt smag og materialebrug. Vilhelm Lauritzens eget hus er opført i Hellerup i 1958 som bolig for arkitekten og hans hustru i den ene halvdel og deres datter, svigersøn og børnebørn i den anden halvdel. Udadtil fremstår huset meget homogent, og begge huse er opført i samme materialer og stil. Men de to huse er vidt forskellige i planløsning. Vilhelm Lauritzens hus er en sublim æstetisk oplevelse. Skyggekanten ved dørkarmene lader partiet træde frem og skaber en reliefvirkning. Listeloftet når ikke helt ud til væggen, hvorfor loftet fremtræder som en selvstændig flade. De raffinerede overgange mellem trægulve og flisebelægninger fuldender helhedsindtrykket. Husene er gennemgående præget af kontraster; en lukket facade mod vejen og en åben og inviterende facade med store glaspartier mod den private have. Grå, kølige og industrielle materialer som eternitskiffer og gasbeton præger husenes facade. Deres indre er varmt og levende med materialer som træ, marmor og brune klinker.