x

Instagramkonkurrence for ildsjæle - vinderne er fundet

Nyhed 10. oktober 2018

Underværker fejrer frivillighed og fællesskaber. Med en konkurrence på Instagram havde ildsjæle i hele landet mulighed for at vinde 5.000 kroner til et arrangement for deres lokalsamfund. Nu er vinderne fundet og arrangementerne afholdes frem til foråret 2019.

Ildsjæle fra hele landet kunne i september deltage i konkurrence på Instagram om 5.000 kr. til et arrangement med fokus på frivillighed og fællesskab. Nu har Underværker og Realdania udvalgt otte arrangementer, hvor nye mennesker kan møde hinanden.

Det første arrangement er allerede lørdag den 27. oktober, hvor du kan komme til æblefest i den gamle frugtplantage Blangstedgård i Odense. Den 31. oktober byder Tagensbo Byhave til Halloween-fest langs Frederiksborgvej i Københavns Nordvestkvarter.

De øvrige arrangementer finder sted løbende henover efteråret og vinteren 2018 og foråret 2019.

Underværker er en kampagne, der hjælper ildsjæle med at gøre projektdrømme i det byggede miljø til virkelighed. Har du en god idé til et projekt, som skaber nye rammer for fællesskaber, kan du også byde ind.

Næste ansøgningsfrist er den 13. december 2018 klokken 12.00