Kulturnat på Bryghuspladsen
Fredag den 11. oktober er der Kulturnat i København. I år inviterer Realdania til en festlig aften på Bryghuspladsen ved BLOX og sætter fokus på livskvalitet og FN’s verdensmål.
Vær med, når Jan Gintberg fortæller om de dagligdags dilemmaer, vi alle står i, når det handler om klima og verdensmål, og få gode tips til en bæredygtig have af Jesper Corfitzen, kendt fra Go’ Morgen Danmark. Du kan også komme tættere på Realdanias klimaprojekter med vores VR-briller, få lækre smagsprøver og høre livemusik. Tag også børnene med, når vi bygger bæredygtige ting af ”skrald”.