International bæredygtighedspris til Det Moderne Tanghus
Et byggeri, hvor der er brugt lokale og bæredygtige naturressourcer som materiale i en moderne fortolkning af en historisk byggeskik - udført med højt æstetisk niveau. Det var nogle af de elementer juryen fremhævede, da Det Moderne Tanghus vandt prisen for bedste plantebaserede byggeri i kategorien ”tagbeklædning” ved FIBRA Awards i Paris i den forgangne uge.
FIBRA-prisen skal fremme brugen af lokale bæredygtige og C02-besparende materialer og løsninger i byggeri og arkitektur. Prisen er verdens første internationale pris for moderne plantebaseret arkitektur. Bag den står Amáco – en fransk paraplyorganisation, der støtter og fremmer forskning og uddannelse indenfor bæredygtigt byggeri, arkitektur- og ingeniørkunst.
Læs om FIBRA-prisen og organisationerne bag
Det Moderne Tanghus er opført af Realdania By & Byg i 2013 med Vandkunsten som rådgivende arkitekt. Repræsentanter fra Vandkunsten og Realdania By & Byg modtog prisen ved en ceremoni i Paris den 5. november, hvor juryen fremhævede:
In the Modern Seaweed House on Laesø Island, the jury appreciated both the enhancement of an abundant, renewable local resource with a short cycle, the modern application of a traditional technique with a process that can be easily industrialized, the comfort of the interior spaces and the beauty of the contemporary design
Plantebaseret arkitektur fra Sydamerika til Senegal
226 projekter fra store dele af verden dystede indenfor fem kategorier om FIBRA-prisen. Løsninger, prototyper og materialer fra 50 finalister er blevet samlet i en udstilling, der har været vist i Paris og nu skal ud i Europa som rejseudstilling. Første stop er Grenoble i Frankrig, hvor udstillingen kan ses fra februar til maj 2020. Herefter er det foreløbigt planen at vise udstillingen i Strasbourg, Stuttgart og Barcelona.
FIBRA Awards rejseudstilling
Vægge lavet af hampkalk, bærende konstruktioner af halmballer og tage af siv.
Med materialeprøver, videoer og prototyper fra de 50 finalister i FIBRA Awards viser udstillingen en mangfoldighed af tilgange til at bygge bæredygtigt og miljøvenligt.
Det Moderne Tanghus viser, hvordan man kan anvende Læsøs lange tradition for tangtage i nutidigt økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt byggeri – med tang som det gennemgående byggemateriale.
Det Moderne Tanghus, blev opført i 2013 som en af del af projektet 'Tanghuse på Læsø', der skal bidrage til at bevare og udvikle den særegne lokale byggeskik. Det Moderne Tanghus blev efter projektets afslutning solgt, og er i dag privat sommerhus.
Tanghuse på Læsø - Det Moderne Tanghus
Det Moderne Tanghus viser, hvordan man kan anvende Læsøs lange tradition for tangtage i nutidigt økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt byggeri – med tang som de...
Se projekt
Tanghuse på Læsø - Kalines Hus
Kalines Hus er et fredet tanghus på Læsø fra 1865, som Realdania By & Byg har restaureret for at sikre et af øens få tilbageværende huse med det særegne tangtag...
Se projekt