x

Ny udstilling og ph.d.: Room for rain

Nyhed 2. marts 2020

Det regner. Og regner og regner og regner. Klimaforandringerne betyder, at byerne skal tilpasses til meget mere regnvand – hvordan gør vi det på en måde, så vi bidrager til levende natur og byrum? Det undersøger en ny ph.d.-afhandling og udstilling hos Arkitektforeningen.

Byens gader er måske det byrum, vi bruger mest i hverdagen. Samtidig udgør de en stor del af byernes samlede areal og derfor kommer de til at spille en vigtig rolle, når byerne skal sikres mod skybrud og danne ramme om mere natur. 

Så hvordan skaber vi gode byrum, som kan håndtere både byliv, regnvand og natur?

Det spørgsmål er omdrejningspunktet for en ph.d.-afhandling og ny udstilling af arkitekten Anna Aslaug, ROOM FOR RAIN – the City as a Garden and the Future of Streets. Udstillingen kan ses hos Arkitektforeningen i København fra 27. februar til og med 3. april. 

Realdania har støttet ph.d.-projektet som led i initiativet Klimatilpasning i byerne.