Åbent hus på Bent Madsens fynske bondegård - egnsbyggeskik med sjældne historiske detaljer
Fredag den 21. august kl. 14-17 slår Realdania By & Byg dørene op til Bent Madsens Gård på Fyn. En firlænget stråtækt gård fra 1700-tallet fyldt med detaljer og byggeskik fra en svunden tid.
En særlig fynsk egnsbyggeskik med store egestammer fra gulv til loft. Bindingsværk og stråtag. Gårdsplads med blankslidte sten, vandpumpe og vandtrug. Bondehave med store frugttræer. Stuehus med mælkekammer, pigekammer, forstue, folkestue og storstue.
Sådan er Bent Madsens Gård i Dreslette på det sydvestlige Fyn. En af den slags firlængede stråtækte gårde, som rammer lige ned i manges forestilling om datidens bondegård ”med heste, grise, køer og får”.
I 2018 blev den unikke og velbevarede gård købt af Realdania By & Byg, og en nænsom restaurering blev sat i gang. Nu er restaureringen afsluttet, og fredag den 21. august er der åbent hus i den fynske bondegård.
Åbent hus 21. august: Gratis adgang men du skal have en billet
På grund af de særlige omstændigheder som følge af COVID-19 vil det være nødvendigt at have billet til et bestemt tidsrum. På den måde kan arrangementet afvikles med god sikkerhed og inden for de retningslinjer, som myndighederne har fastlagt for forsamlingers størrelse.
Billetterne er gratis
– Vi glæder os til at invitere indenfor i Bent Madsens Gård. Der er blevet passet godt på gården i over 200 år, og med restaureringen har vi bevaret det klassiske og rendyrkede udtryk. Vi ser frem til, at gården fremover kan være med til at levendegøre fortællingen om en særlig fynsk egnsbyggeskik og en dansk bygningstype - den klassiske bondegård - som i århundreder har præget det fynske landskab og sat dybe spor i den danske selvforståelse, siger administrerende direktør i Realdania By & Byg, Peter Cederfeld.
I dag er der kun et fåtal tilbage af de hundredvis af gårde, som frem til anden verdenskrig endnu prægede det fynske landskab. Bent Madsens Gård er en af dem.
Dele af gården er ældre end 200 år
Gården, der er navngivet efter den sidste bonde på gården, er bygget i slutningen af 1700-tallet. Spor i træværket tyder dog på, at enkelte dele stammer fra 1600- måske endda 1500-tallet. Måske er dele af gården flyttet dertil fra et sted i omegnen, hvilket skete i stor stil under oplysningstiden for at give gårdene større jordlodder og øge produktionen.
Igennem generationer er Bent Madsens Gård blevet holdt ved lige, passet og plejet, men de store indgreb eller moderniseringer har der ikke været tale om. Og heldigvis for det. I dag ligger gården fortsat som en velbevaret repræsentant for fynsk egnsbyggeskik, og for nogle år siden blev gården da også kåret til en af Danmarks smukkeste bondegårde.
Med Realdania By & Bygs køb og efterfølgende restaurering er gården nu bevaret og sikret for eftertiden. Det samme er også gårdens særlige sulekonstruktion, som kendes tilbage fra jernalderhuset og vikingeborgen, hvor egestammer fra gulv til kip bar hele konstruktion.
- Kun ganske få steder i Danmark, bl.a. på Vestfyn, blev sulekonstruktioner benyttet helt op i 1800-tallet. I dag er langt de fleste af konstruktionerne forsvundet, men på Bent Madsens Gård står to af avlslængerne stadig, som dengang de blev bygget med sulekonstruktion, lerklinede tavl på pileflet og den oprindelige inddeling i brænderum, lade og lo.
I bogen kan du bl.a. læse om den særegne byggeskik med sulekonstruktion, de forskellige ejere og deres liv på gården, de 11 lag tapet i entreen, Realdania By & Bygs restaurering og om alle de små aftryk, der er blevet sat gennem generationer.
Køb eller download bogen om "Bent Madsens Gård"
En samling af historiske ejendomme
Gården indgår nu i Realdania By & Bygs samling af godt 50 historiske ejendomme, herunder også andre eksempler på egnsbyggeskik: Et tanghus fra 1865 på Læsø, en lille gård fra 1873 på Sejerø, et lollandsk husmandssted fra sidst i 1700-tallet, en 200 år gammel marskgård i Højer, en værftgård i Møgeltønder fra 1700-tallet samt et lille byhus på Ærø fra 1690.
Alle er de med til at levendegøre fortællingen om dansk bygningskultur og danske egnsbyggeskikke, og hver især er de med til at vise, hvordan den danske bygningsarv kan levendegøres og fremmes gennem bevaring, forandring og udvikling.
