x

Vær med til Alletiders Kulturnat

Nyhed 4. oktober 2021

Vær med den 15. oktober, når vi inviterer til Alletiders Kulturnat på Jarmers Plads med oplevelser for hele familien.
Oplev cirkusartister, live-musik, kom på rundvisning, rejs ud i landet med VR-briller på og test dig selv på bæredygtige beslutninger, mens TV- vært Christian Degn guider rundt.

Til Alletiders Kulturnat på Jarmers Plads vil der være noget for hele familien.

Se med, når ildartister fra Cirkusmuseet folder sig ud, eller prøv selv kræfter som jonglør. Hele familien kan også folde sig ud i kålfermentering eller prøvesmage grøntsagsceviche arrangeret af BaneGaarden. Derudover vil der være friskpresset most fra Kofoeds Skoles mobile mosteri, Pussers popcorn og Annies Café.

Hver halve time spilles pladsen op med livemusik af brass bandet Out of Line.

Tag med ud i landet

Realdania er en filantropisk forening, der arbejder for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø. Og netop vores arbejde med filantropi og som forening kan du høre meget mere om til Alletiders Kulturnat. Du kan blandt andet tage ud i landet med VR-briller på og opleve projekter som Vadehavscenteret, sØnæs, Streetmekka og Rubjerg Knude.

Dyst dig selv i vores quiz om deleøkonomi og bæredygtige beslutninger, forsøg dig med at sortere byggemateriale og vind flotte præmier - eller mød medarbejdere fra hele Realdanias koncern.

Rundvisning

Hvis du godt kunne tænke dig at komme indenfor i den høje slanke bygning fra 1959, kan du tilmelde dig en rundvisning allerede nu. Jarmers Plads 2 er et eksempel på et af de første moderne kontorhuse i Danmark.

Kom indenfor, se hvordan vi arbejder, og hør historien om arkitekterne Faderen, sønnen og den heldige hånd. Turen varer ca. 30 min. og der vil være rundvisninger kl.18.30, 19.30, 20.30 og 21.30.

Tilmeld rundvisning 

Vi glæder os til at se jer. Husk synligt Kulturpas. 

Køb Kulturpas på Kulturnatten.dk