x

Besøg Realdanias ikoniske hovedsæde på Kulturnatten

Nyhed 9. oktober 2023

Kom inden for i Realdanias ikoniske hovedsæde og få en snak med os om vores arbejde med at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Eller bliv undervist af erfarne skatere på legendariske Jarmers Plads, som er verdenskendt blandt skatere. Det hele foregår fredag den 13. oktober fra klokken 18-23.

Realdania har til huse i et af de første moderne kontorhuse i Danmark opført i 1956-59. På Kulturnatten kan du komme med inden for og blive klogere på nogle af de mange historier, som bygningen rummer – både om arkitekturen, indretningen og vores arbejde med at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø. 

Du kan også være med, når instruktører fra Gerlev Idrætshøjskole og Center for leg introducerer sjove spil og historiske lege på vores plads, Jarmers Plads. Og så byder vi på cappuccino, popcorn og pølser på pladsen. 

Programmet for Realdanias Kulturnat

Kulturnatten finder sted i København, og du kan se hele programmet her: 

Kulturnattens program