Tiny houses, mikrolejligheder, co-living: Ny forskning kigger nærmere på mikroboliger i Danmark
Hvad betyder det at bo småt? Og hvem gør det? Forskere fra Aalborg Universitet har undersøgt, hvordan mikroboliger kan bidrage til at løse aktuelle udfordringer inden for bæredygtighed, byudvikling og et presset boligmarked. Interessen for den nye boligform er øget, men der mangler fleksibel lovgivning og mere viden, før tiny houses, mikrolejligheder og micro living for alvor kan få fodfæste i Danmark.
I Danmark er interessen for mikrolejligheder, tiny houses og micro living som moderne boligalternativer stigende. Det sker i en tid, hvor presset på boligmarkedet i storbyerne, krav om bæredygtighed og nye ideer om det gode liv har gjort det nødvendigt at tænke anderledes, når det kommer til boliger. Derfor hænger mikroboligen også sammen med globale livsstilstendenser som minimalisme, tiny living, smart living, downsizing og compact living.
Mikroboliger er ikke et nyt fænomen i Danmark. Med ca. 200.000 boliger under 50 m² og 40.000 boliger under 40 m² findes der allerede mange små boliger. Den nye interesse for mikroboliger hænger sammen med tendenser som minimalisme og ”compact living”, hvor målet ikke kun er at bo småt, men at opnå mere fleksibilitet og bedre balance i hverdagen.
”De nye mikroboliger handler ikke som sådan om at bo småt, men om de muligheder, der følger med. Vores undersøgelser peger på, at danskernes valg om at skalere boligarealet ned aldrig er målet i sig selv, men midlet til noget andet”, siger seniorforsker Mette Mechlenborg fra instituttet BUILD på Aalborg Universitet.
Hun står sammen med seniorforsker Jesper Ole Jensen bag rapporten ”Mikroboliger i Danmark - Erfaringer med Tiny houses, mikrolejligheder, co-living i en dansk kontekst”, der er støttet af Realdania. Rapporten indeholder bl.a. en oversigt over konkrete eksempler på over 60 tiny houses og mikroboliger, undersøgelse af bestand og udvikling af mikroboliger og deres beboere og interviews og samtaler med mere end 20 beboere i forskellige mikroboligkoncepter.
Trivsel, økonomi og bæredygtighed
Forskerne har i undersøgelserne fokuseret på, hvordan boligformen kan påvirke både miljøet og menneskers trivsel i forhold til pladsoptimering, fællesskab og boligkvalitet. Desuden har de set på, hvordan beboere tilpasser sig en mindre boligramme foruden de muligheder og udfordringer, det medfører i hverdagen.
”De nye boligtyper kommer med stærke fortællinger om en ny livsstil, nye værdier og et andet boligliv. Konceptet med mikroboliger rammer derfor også ind i bæredygtighedsbevægelsen, som har fokus på mindre forbrug og lavere klimaaftryk. Og - måske lige så vigtigt - nye opfattelse af, hvad der er en god bolig”, siger Mette Mechlenborg.
Drømme og benspænd
I undersøgelsen peger forskerne dog på, at den åbenlyse folkelige dyrkelse af tiny house-drømmen alligevel ikke helt står mål med efterspørgslen: ”Den øgede interesse må betragtes som et behov for nye boligformer, der håndterer den usikre, globale økonomiske fremtid, ubalancen mellem arbejdsliv og boligliv og kravet om et bæredygtigt samfund”, forklarer Mette Mechlenborg.
Forskerne har i undersøgelserne været i dialog med flere husejere, brancheaktører og kommunale medarbejdere, der påpeger, at den største udfordring for udbredelsen af danske tiny houses er en kompliceret lovgivning og kommunale forhold. Det har forskellige konsekvenser: Beboere i individuelle huse og små fællesskaber vælger at leve i samfundets skygge, hvorfor de ikke kan indfanges i registeranalysen. Eller man kaster sig kollektivt ud i mange års forhandlinger med kommunen om dispensationer og tilladelser.
Åbenlyse kvaliteter
Mikrolejligheder og co-living har på den ene side har ramt en efterspørgsel i markedet, hvor forskellige målgrupper efterlyser servicerede boliger med adgang til fællesskab og høj fleksibilitet. Men i Danmark er det vanskeligt at sætte standarder for boliger, hvor boliglivet også inkluderer de fællesrum og sociale aktiviteter, der er uden for boligen – uden at her er tale om et bofællesskab. Men forskerne peger også på, at der er behov for at se på beliggenhed, boligkvalitet og målgruppe.
”Mikrolejligheder og co-living har åbenlyst nogle kvaliteter som har været fraværende i det hidtidige boligmarked, og potentialer for bl.a. at imødegå ensomhed blandt singler, expats, digitale nomader. For at indfri potentialerne kræver det dog en ordentlig kvalitet i både fællesarealer, facilitering og i den private bolig, og det kræver nye kompetencer blandt udlejerne, som derfor skal øve sig i løbende at evaluere og forbedre deres koncepter”, siger seniorforsker Jesper Ole Madsen og peger samtidig på et behov for at se kritisk på, hvor og i hvor stort et omfang, der skal opføres nye bebyggelser, og hvor fleksible de er i forhold til fremtidige behov.
”Historisk set har små boliger været forbundet med socialt udsatte boligområder særligt i områder, hvor beliggenheden ikke i sig selv genererer en permanent efterspørgsel, og det skal man gerne undgå fremadrettet”, siger seniorforsker Jesper Ole Jensen fra Aalborg Universitet.
For positiv branding kan føre til ”kulturvask”
Mikroboliger i Danmark udfordrer vores vante opfattelse af, hvad der er en god bolig. Derfor handler konflikter om regulering, boligkvalitet og bygningsreglementer ikke kun om, at lovgivningen selvfølgelig skal overholdes. Der er ofte en nedarvet, implicit forståelse for, hvordan en god bolig skal være.
”Der ligger også en risiko med tendensen til fuldt fokus på livsstilsvalg og branding, som risikerer at retfærdiggøre boliger af lav kvalitet og høj husleje. På den måde kan den positive branding munde ud i det, vi kalder ’kulturvask’. Når hyperbrandede boligkoncepter hylder smart teknologi, masser af leverum og et smukt, mere bæredygtigt liv, uden at det præcis fremgår, hvad det er, man egentlig får”, slutter seniorforsker Mette Mechlenborg.