Realdania søger entreprenører til at opføre 150 særlige mødesteder
Over de kommende år uddeler Realdania 150 mødesteder i form af små, åbne pavilloner og fælleshuse, der bliver bygget i træ, hvoraf en stor del vil være genbrugs- og overskudstræ. Derfor åbner Realdania nu for et udbud for mindre og mellemstore tømrer- og entreprenørvirksomheder i hele landet. De skal have erfaring med at bygge i træ, lægge vægt på godt håndværk og have en stor lyst til at bygge for små fællesskaber.
I anledningen af Realdanias 25-års jubilæum kan foreninger og lokale fællesskaber i hele landet søge om et fysisk mødested som en del af indsatsen Vores Sted.
I alt uddeles 150 mødesteder over de kommende år, og i den forbindelse inviterer den filantropiske forening Realdania nu mindre og mellemstore tømrer- og entreprenørvirksomheder i hele landet til at byde ind på opgaven med at bygge de små fælleshuse og pavilloner.
”Vi søger 5-10 tømrer- og entreprenørvirksomheder fordelt rundt i hele landet, som vil være med til at sikre fællesskaber og foreninger tag over hovedet og et godt sted at mødes. Hver entreprenør kommer til at stå for mellem 10 og 20 byggerier, og man skal have kapacitet til at køre to byggepladser samtidig,” siger Rasmus Rune Nielsen, chef for Realdanias jubilæumssekretariat.
De fire mødesteder bygges primært i træ, hvor en stor del vil være gen-brugs- og overskudstræ.
”Vi leder derfor efter nogle rigtig gode samarbejdspartnere, som har erfaring med at bygge i træ i en skala, som matcher vores projekt. Til gengæld er det ikke et krav, at man har stor erfaring med at bygge i genbrugsmaterialer, men man skal selvfølgelig have lysten til det – og evt. se dette projekt som en unik mulighed for at udvikle den kompetence og erfaring i virksomheden,” siger Rasmus Rune Nielsen.
Derudover lægges der i udbuddet stor vægt på kvalitet og godt håndværk. Det samme gælder evnen til at arbejde med mennesker.
”Vores entreprenører skal have lyst til at arbejde tæt sammen med mindre bygherrer, som i vores tilfælde består af små, lokale foreninger og fællesskaber. Det kan være en grundejerforening, der skal bruge mødestedet til fællesspisninger og opbevaring af haveredskaber. Og det kan være unge, der samles om en fælles interesse. Med andre ord: Man skal have hjertet på rette sted og en god social profil,” siger Rasmus Rune Nielsen.
Entreprenørvirksomheden JDH-Byg opfører de første 20 huse og fungerer herefter som over-ordnet koordinator for de udvalgte tømrer- og entreprenørvirksomheder.
Frem til den 21. marts kan man indsende en kort interessetilkendegivelse med info om virksomheden, motivation for at være med samt eksempler på projekter, man er særligt stolt af. Herfra udvælger Realdania omkring 15-20 entreprenører, der modtager udbudsmaterialet og inviteres til besigtigelse af det første testbyggeri. Herefter afleverer man sin besvarelse af udbudsmaterialet. Realdania vælger herefter 5-10 entreprenører, og der indgås aftaler inden sommer med henblik på, at byggeriet kan starte op i tredje kvartal.
Læs mere på www.vorested.nu/byg
I alt uddeles 150 mødesteder over de kommende år, og i den forbindelse inviterer den filantropiske forening Realdania nu mindre og mellemstore tømrer- og entreprenørvirksomheder i hele landet til at byde ind på opgaven med at bygge de små fælleshuse og pavilloner.
”Vi søger 5-10 tømrer- og entreprenørvirksomheder fordelt rundt i hele landet, som vil være med til at sikre fællesskaber og foreninger tag over hovedet og et godt sted at mødes. Hver entreprenør kommer til at stå for mellem 10 og 20 byggerier, og man skal have kapacitet til at køre to byggepladser samtidig,” siger Rasmus Rune Nielsen, chef for Realdanias jubilæumssekretariat.
Erfaring med træ og hjertet på rette sted
Der er udviklet fire forskellige mødesteder med titlerne ”Fællestaget”, ”Naturbasen”, ”Værkstedet” og ”Udestuen”, som kan bruges til mange former for aktiviteter. Alle fire huse er designet specifikt til Vores Sted i et tæt samarbejde mellem seks danske arkitekt- og designvirksomheder og skal opføres fra sensommeren 2025 og de kommende år.De fire mødesteder bygges primært i træ, hvor en stor del vil være gen-brugs- og overskudstræ.
”Vi leder derfor efter nogle rigtig gode samarbejdspartnere, som har erfaring med at bygge i træ i en skala, som matcher vores projekt. Til gengæld er det ikke et krav, at man har stor erfaring med at bygge i genbrugsmaterialer, men man skal selvfølgelig have lysten til det – og evt. se dette projekt som en unik mulighed for at udvikle den kompetence og erfaring i virksomheden,” siger Rasmus Rune Nielsen.
Derudover lægges der i udbuddet stor vægt på kvalitet og godt håndværk. Det samme gælder evnen til at arbejde med mennesker.
”Vores entreprenører skal have lyst til at arbejde tæt sammen med mindre bygherrer, som i vores tilfælde består af små, lokale foreninger og fællesskaber. Det kan være en grundejerforening, der skal bruge mødestedet til fællesspisninger og opbevaring af haveredskaber. Og det kan være unge, der samles om en fælles interesse. Med andre ord: Man skal have hjertet på rette sted og en god social profil,” siger Rasmus Rune Nielsen.
Ræk ud til Realdania senest den 21. marts
Som entreprenør på Vores Sted får man som opgave at montere elementerne, der udgør de små fælleshuse og pavilloner, og gøre husene færdige med tag, facader m.v. Det inkluderer også at styre eventuelle underentreprenører på opgaven, som skal forberede byggepladsen, klargøre til fundering, udføre inddækninger, håndtere regnvand mv.Entreprenørvirksomheden JDH-Byg opfører de første 20 huse og fungerer herefter som over-ordnet koordinator for de udvalgte tømrer- og entreprenørvirksomheder.