Fællesskabet kan bo lige uden for døren
Godt naboskab giver livskvalitet. Det ved beboerne i en almen boligforening i Husum i København, som glæder sig til et nyt hus at være sammen i. I Tønder Kommune bor de unge meget spredt og har manglet et sted at mødes, men nu er det ved at blive bygget på en græsplet midt i byen – med et plejecenter som nærmeste nabo. I anledning af Realdanias 25-års jubilæum giver foreningen 150 fællesskaber et mødested med plads til masser af aktiviteter.
Af Dorte Mosbæk og Steen Breiner
I Husum ved København er det fødselsdage, spontane fællesspisninger, en hurtig kop nabokaffe og eksamenslæsning, beboerne i det store almene boligbyggeri AAB Afdeling 38 drømmer om i deres kommende mødested. I den anden ende af landet drømmer de unge fra det nystiftede Tønder Unge- og Kulturråd for deres del om, at der bliver plads til kreacafé og hygge over et brætspil i det lille, nye fælleshus midt i Tønder by. Det skal være et sted, hvor de unge fra hele kommunen kan mødes.
Fælles for de to steder er, at de får et af de omkring 150 mødesteder, som Realdania i anledning af sit 25-års jubilæum forærer til fællesskaber og foreninger over hele landet i løbet af de kommende år.
Der er fokus på nabofællesskaber, ungefællesskaber og interessefællesskaber. Og de kan vælge mellem fire forskellige mødesteder kaldet Værkstedet, Naturbasen, Fællestaget og Udestuen. Mødesteder, som kan bruges til lige præcis det, der er behov for de enkelte steder, så længe det bare handler om at samle folk.
Årsmagasin 2025
Årsmagasinet 2025 er en særlig jubilæumsudgave i forbindelse med vores 25-års jubilæum. Magasinet har særligt fokus på livskvalitet og fællesskaber.
Det handler bl.a. om nogle af de fællesskaber og mødesteder, som Realdania har støttet gennem årene, og så præsenterer vi vores nye strategi, hvor vi sætter fokus på konkrete steders særlige potentialer, arkitekturens muligheder og fremtidens byggeskik.
Relationer i et telt
I Husum Nord i udkanten af København blomstrede naboskabet op i AAB-boligafdelingen under coronaepidemien. Beboerne trak ud af deres lejligheder og benyttede græsarealerne mellem blokkene på en helt ny måde.
Bestyrelsen for boligforeningen så hurtigt potentialet og indkøbte en teltpavillon og nogle bord-bænkesæt på hjul. Nye kontakter og bekendtskaber opstod, og i dag er boligforeningen klar til at bygge videre på det, der blev skabt.
Midt på græsplænen mellem blokkene skal et hus af typen Fællestaget placeres. Ligesom teltet har det åbne sider, men skråt tag og en placering, der gør, at man ikke kan kigge ind i det fra lejlighedernes altaner.
De senere år har der ifølge Afdeling 38’s formand, Maria Torré Borch, ofte været folk i teltpavillonen, som er blevet brugt til vidt forskellige ting – fra fødselsdage og spontane fællesspisninger til en hurtig kop kaffe og eksamenslæsning.
”De spontane relationer, der opstod her, bragte noget mere med sig. Nogle passer hinandens børn, præcis som man gjorde, da området blev bygget i 1951, hvor man smurte amagermadder til hinandens unger. Det er dét, vi gerne vil have igen – at vores beboere lever deres liv her,” siger hun.
Langtidsvirkende effekt
Boligområdet i Husum var til og med 2018 på regeringens liste over udsatte boligområder på grund af beboersammensætningen, der i dag stadig er ”en pose blandede bolsjer”, som Maria Torré Borch kærligt udtrykker det.
I forbindelse med udviklingen af Fællestaget har det været vigtigt og nødvendigt for bestyrelsen i boligforeningen at indtænke kriminalitetsforebyggelse.
”Man skal kunne se over, under eller igennem huset. Man skal ikke kunne gemme sig, for så bliver det pludselig en varmestue for nogle,” siger formanden.
Netop fordi beboersammensætningen er blandet, tror Maria Torré Borch, at det fælles mødested kan få stor betydning.
”Vi har mange psykisk sårbare og udfordrede beboere. Med et nyt fælles mødested får nogle måske lidt mere mod til at trisse herned på plænen. Vi håber, at det får en langtidsvirkende, positiv effekt på vores område. Man plejer ikke at blive uvenner med naboer, man har siddet og drukket kaffe med, så der er trivsel på den helt store klinge i det her.”
Naboer med stor afstand
Tønder Kommune i Danmarks sydvestligste hjørne er med sine 1.284 kvadratkilometer den fjerdestørste kommune i Danmark målt på areal. Men der bor kun omkring 36.500 personer i kommunen, fordelt på en række mindre byer. Mange har derfor langt til naboen, og for de unge i kommunen kan det være svært at mødes.
”Det, vi virkelig ønsker, er at skabe et sted, hvor man både kan være sammen med sine venner og også møde andre unge fra kommunen. For os som Unge- og Kulturråd er det vigtigt, at det er et sted, som ingen har et tilhørsforhold til allerede,” siger Johanne Wind Nielsen, der er medlem af Unge- og Kulturrådet, der er for alle mellem 15 og 25 og fungerer som de unges talerør i forhold til kommunen og de lokale politikere.
”Der er flere ungdomsuddannelser i Tønder Kommune. Hvis man lagde mødestedet på et af de steder, så kunne det nemt blive kun for dem, der går der. Så var der nok ikke mange andre, som ville komme,” tilføjer Johanne Wind Nielsen.
Selvom de unge ofte bor langt fra hinanden, er der en stærk følelse af fællesskab mellem dem i dagligdagen, hvor de mødes på skolerne. Da de fleste ungdomsuddannelser er placeret i Tønder by, har de også et stærkt tilhørsforhold til byen.
”Derfor vil vi også gerne skabe et sted, som gør det endnu federe at være ung i Tønder, og som får flere til at blive. Nogle vil selvfølgelig flytte væk for at få en uddannelse, som ikke findes her, men så håber jeg, at de har fået så gode minder fra samværet i vores hus, at de vender tilbage, når de måske selv skal have familie og børn,” siger Johanne Wind Nielsen.
Hygge og genbrug
Huset, som de unge har fået af Realdania, er af typen Udestuen. Et lyst fælleshus med store vinduespartier og god plads til at dyrke fællesskabet.
”Vi har valgt Udestuen, fordi det er den, som giver mest mening for os unge i forhold til vind og vejr. Her kan vi være sammen indenfor, og her er læ, hvis man f.eks. skal vente en time på bussen eller toget,” forklarer Johanne Wind Nielsen.
Da vi besøger de unge i januar 2025, er det endnu ikke helt på plads, hvordan det kommende hus skal indrettes. Men tanken er, at der skal være borde og stole, hvor man kan slå sig ned, snakke, hygge og måske spille spil. De unge har talt om, at stedet skal indrettes med genbrugsmøbler, men ellers er det meningen, at ideerne skal opstå undervejs.
Huset opføres nær Tønder Station. På et grønt område, som tilhører byens lokale plejecenter. De unge har ud over pladsen til huset også fået lov til at benytte plejecentrets toiletfaciliteter. Så ud over fællesskabet med hinanden har medlemmerne af Unge- og Kulturrådet også talt om, hvordan de skal dyrke naboskabet med de ældre naboer på plejecentret.
”Det er ikke noget, vi har fundet ud af endnu. Men det kan f.eks. være arrangementer, hvor de ældre er velkomne til at være med. Det finder vi nok ud af, når vi er på plads,” siger Johanne Wind Nielsen, der håber, at mange unge fra Tønder vil bruge huset, når det er færdigt.
”Huset er ikke Unge- og Kulturrådets. Det tilhører alle unge i Tønder Kommune, og jeg håber, at de både vil bruge det og sætte deres præg på det,” siger hun.