Der skal være lejrbål til alle

Publikum blev taget langt tilbage i historien, da professor, ph.d., Svend Brinkmann og adm. direktør i Realdania, Nina Kovsted Helk torsdag dykkede ned i sammenhængen mellem det byggede miljø og menneskers velbefindende og trivsel.

”I middelalderen mødtes vi omkring gadekæret, og det havde både en praktisk og social dimension. Senere blev det på posthuset, stationen, kommunekontoret eller andre steder, hvor man havde ærinder. Rigtig mange af de mødesteder er forsvundet, og tingene er blevet digitale. Derfor skal vi tænke os om, når vi indretter vores byer. Hvordan er det, vi mødes, om hvad og hvor? Hvordan får vi i dag skabt nogle møder og relationer mellem mennesker? For vi ved, at relationer er den vigtigste enkeltstående faktor for menneskers livskvalitet,” sagde Nina Kovsted Helk og henviste til den store undersøgelse af livskvalitet i Danmark, som Realdania netop har offentliggjort.

Også Svend Brinkmann er med egne ord meget interesseret i betydningen af det byggede miljø. Han er i gang med at kigge nærmere på sammenhængen mellem de fysiske rammer og trivsel – med et særligt fokus på unge med ADHD og angst. 

”Her undersøger vi, hvordan det fysiske påvirker folk med ADHD og angst, og hvordan de steder, de lever, og deres velbefindende hænger sammen. Det optager mig virkelig meget. Der er miljøer og steder, som er gode at være, når man har de udfordringer, hvor miljøet kan kompensere så meget, at man kan leve et rigtig godt liv. Og der er miljøer, der kan besværliggøre det,” fortalte han i det propfyldte telt i Allinge på Bornholm.

Fællesskaber og lejrbål

Brinkmann trak i snakken om relationer og fællesskab en tråd endnu længere tilbage i tiden – helt tilbage til opdagelsen af ilden.

”Hvis vi ikke havde lært at tænde ild, havde vi været tvunget til at gumle på rødder og sejt dyrekød og ville have bevaret en meget bred kæbe og store tænder, og havde derfor aldrig kunnet udviklet det sprog, vi har. Ilden og det fællesskab, vi har omkring et lejrbål, har ført til, at vi kan tale sammen og opbygge fællesskaber. Derfor er metaforen om at sidde omkring lejrbålet også meget passende,” sagde han og tilføjede:

”Vi skal bygge et samfund, hvor der skal være lejrbål at mødes om. Måske ikke det samme lejrbål, men der skal være lejrbål til alle.”

Netop menneskers forskellighed i psykolog og behov fyldte også en del i debatten. Nina Kovsted Helk fortalte om Realdanias erfaringer fra forskellige projekter, som foreningen har støttet, bl.a. forskellige boliger til sårbare grupper i samfundet. Det gælder blandt andet udsatte unge, som både har behov for et trygt, privat rum med ro og afskærmning – og samtidig mulighed for at indgå i et fællesskab med andre. Og nogle gange er det helt små ting, der kan gøre en forskel.

”Et konkret eksempel er nogle boliger, vi har støttet, til psykisk sårbare unge. De kan rigtig godt lide at lægge puslespil, men det viste sig, at de har brug for et låg, som de kan lukke hen over puslespillet, så der ikke ligger en masse brikker og forstyrrer dem. Det er et lille bitte greb, der handler om det byggede miljø. Men det viser, hvor vigtigt det er, at vi tænker os om, når vi indretter vores boliger og vores byer, så de understøtter menneskers trivsel og behov.”

Vi skal være sammen om noget

Svend Brinkmann slog fast, at stærke fællesskaber typisk opstår, når man er fælles om noget konkret – det man kalder ’et fælles tredje’. Det kan være en aktivitet, en interesse eller en sag, som rækker ud over én selv og skaber en ramme for samvær og mening. 

”Når vi taler fællesskaber uden for vores nære relationer som familien, er det afgørende, at de er inkluderende, man skal føle sig velkommen og have fornemmelsen af, at man bidrager med noget. Det fælles tredje kan være alt fra frimærker, frivilligt arbejde eller vores almindelige lønarbejde. Hvad, man præcis er sammen om, betyder mindre. Det findes heldigvis stadig, men har måske fået sværere kår. Og vi kan godt blive bedre til at tænke på, hvordan det byggede miljø kan bidrage til at fremme, at vi mødes om noget,” lød det fra psykologiprofessoren.

Nina Kovsted Helk greb tråden og fortalte om erfaringerne med Realdanias særlige filantropiske indsats i anledning af foreningens jubilæum – Vores Sted. Her uddeler Realdania 150 små mødesteder, bygget i træ og genbrugsmaterialer, til fællesskaber over hele Danmark. Der har indtil videre været to ansøgningsrunder, og ca. 1.100 har søgt om et mødested.

”Det giver mig virkelig et håb – også i denne her digitale verden, hvor vores relationer kan være udfordret af, at vi sidder og kigger på en skærm meget af tiden. Vi har lige indviet det første mødested, hvor en gruppe unge i Tønder har taget ansvar for at skabe et sted, hvor alle unge i kommunen er velkomne. Og det helt skønne er, at det ligger på den grønne græsplæne foran plejehjemmet. Det var så livsbekræftende at være til indvielsen, hvor mange af beboerne fra plejehjemmet var kørt ud på græsplænen og var med,” fortalte Realdania-direktøren og tilføjede:

”Det byggede miljø kan stille et alternativ til det digitale til rådighed – noget at mødes om, noget at være fælles om. Og jeg er fuld af forhåbning, når jeg ser efterspørgslen efter de små mødesteder, som netop skal understøtte dette.”

De unge og skærmene

Debatten kom også omkring børn og unges trivsel, hvor Svend Brinkmann opfordrede til, at man husker nuancerne og ikke gør den digitale verden til den eneste årsag til, at nogle unge ikke trives.

”Det er et rigtig svært spørgsmål det her. Men jeg synes, det er vigtigt at skelne mellem de børn, der har det rigtig dårligt og står på venteliste i årevis til psykiatrisk udredning, og så de øvrige 80 procent. Og mange af dem, der står udenfor og bare kritiserer de unges skærmforbrug, ved jo ikke nødvendigvis, hvilke fællesskaber der findes der. Der er f.eks. mange neurodivergente, der har alle mulige vigtige interessefællesskaber, der er medieret af digital teknologi. Det digitale er jo nok en del af problemet, men der er også alle mulige andre ting på spil.”

Realdania arbejder i sin nye filantropistrategi med en dagsorden, der handler om arkitekturens muligheder i forhold til forskellige samfundsudfordringer, og her er gode fysiske rum for børn og unge et særligt fokusområde. Nina Kovsted Helk sagde i debatten på Folkemødet, at selv om der er trivselsproblemer blandt nogle grupper af unge, skal man huske, at det er fra et højt trivselsniveau. Hvis man som et tankeeksperiment udelukkende lod gruppen af danske unge deltage i VM i livskvalitet og sammenholdt dem med andre hele nationer, så ville danske unge ligge i top-ti i verden i denne sammenligning.

”Det er bare vigtigt at huske, når vi taler om det her. Men der er udfordringer og en bekymrende udvikling, som vi er nødt til at kigge på. Og i Realdania synes vi, at vi er forpligtet til at bidrage med den viden, vi har om det byggede miljø, ind i denne første fase af livet.”

Vil du vide mere?

Bogen ’Vores livskvalitet – Hvad kan vi lære af de lykkeligste danskere?’ samler viden og erfaringer fra Realdanias store undersøgelse af danskernes livskvalitet. Den giver nye perspektiver på, hvordan det byggede miljø kan understøtte trivsel, fællesskab og mening i hverdagen – præcis som det blev drøftet i teltet på Folkemødet.

Læs bogen gratis her: