Vi kan alle være både gode og dårlige naboer

”Jeg troede, at vi var megagode naboer. Det var min helt klare opfattelse. Indtil vi fik en klage”. 

Sådan lød det fra Julia Lahme, forfatter og kommunikationsrådgiver, da debatten ”Er naboen fra helvede?” blev sat i gang i Realdanias telt på Folkemødet på Bornholm. 

”Og så har vi også fået en klage over min mand”, fortæller Julia Lahme og vinker ned til sin mand blandt publikum, som rejser sig, hvorefter ordstyrer Mikael Kamber kigger på manden og spørger ”Jamen, hvad er der dog at klage over?”. 

Det viser sig, at manden har spillet hård hiphop i sommerhuset, og det mente naboen forstyrrede hans foderfugle i haven. 

”Jeg synes faktisk, vi er megagode naboer. Vi holder øje med folks planter, folks dyr. Vi hilser venligt. Vi går runden, når det har stormet ved sommerhuset. Men det er gået op for mig, at vi er lige så udsatte som alle andre for at være dårlige naboer,” siger Julia Lahme og spørger publikum: ”Hvor mange her er selv gode naboer?”, hvorefter alle i teltet rækker hånden i vejret. ”Der kan I selv se”, siger hun. 

Tal om tingene – inden de vokser sig store

Så måske er vi ikke alle lige så gode naboer, som vi går og tror. Men et godt naboskab er vigtigt for vores livskvalitet, viser den store undersøgelse 'Vores Livskvalitet – Hvad kan vi lære af de lykkeligste danskere?', der er udgivet i forbindelse med Realdanias 25-års jubilæum. 

Undersøgelsen viser blandt andet, at der er en forskel på den oplevede livskvalitet på 25 procent, afhængig af om du er tilfreds eller utilfreds med din nabo. 

”25 procent! Det er vanvittigt vildt. Prøv at forestille jer, at der blev skåret 25 procent af jeres løn! Eller jeres ferie!”, lyder det fra ordstyrer Mikael Kamber. 

Men hvordan er man så en god nabo? Det handler om at tale om tingene – og at gøre det i god tid, er der enighed i panelet om. 

”Det handler lige præcis om at sige tingene i god tid. At sige det, inden det vokser sig stort, og man gør den nabo til et monster, man ikke får snakket med”, lyder opfordringen fra Kristine Virén, medie- og videncenterchef i Videncentret Bolius, som fortæller, at hun har øvet sig mange år på at være en god nabo.  

Samme tilgang har Malene Eigtved, der er advokat og mediator. Hun peger på, at det godt kan komme til at handle om at være rummelig, når det handler om godt naboskab. 

”Nu har jeg professionelt arbejdet med en del nabokonflikter. Og noget af det, der går igen, er, at folk synes selv, at de er enormt rummelige. ”Nu har jeg hørt på underboen, der har larmet i så lang tid. Og hende der, der har sat sin cykel der, og jeg har ingenting sagt. Så jeg har ret meget i bankboksen. Og så laver jeg en lillebitte fejl, og så …!”, forklarer Malene Eigtved. 

Derfor handler det altså om at tale om tingene – og om at ville forskellige ting – som naboer i god tid, lyder budskabet. 

Der skal to til en konflikt (og måske en kringle til en løsning)

Undervejs i debatten bliver der spillet lydklip fra folk, der har oplevet typiske nabokonflikter: Der er mand, hvis nabo slår græsset på mandens grund, og så bliver de uenige om skellet. Der er en kvinde, som bliver generet af underboens rygning. Der er naboens nye kat, der kommer på besøg hos en familie med allergikere. Sidstnævnte eksempel løste problemet ved at få en hund. 

Men hvad gør man, når konflikterne når så langt, at de virker umulige at løse? 

Måske lytter Formand-Finn med på netop dette spørgsmål. Han spiser frokost på røgeriet lige ved Realdanias telt, mens debatten er i gang. Formand-Finn fra den nordjyske kolonihaveforening Jørgen Berthelsens Minde blev landskendt i tv-serien ”Balladen om kolonihaven”, som er en af de dokumentarserier, der de seneste år har sat fokus på de konflikter, der kan være mellem naboer, mens en anden serie, ”Naboen fra helvede” har lagt navn til dagens debat. 

Og hvad gør man så, når man bliver så uvenner med sin nabo, at det er en dokumentarserie værdig?

”Er det ikke heldigvis undtagelsen? Det, vi kan se, med mange nabokonflikter er, at vi ret hurtigt hiver en professionel ind, og det kan være optrappende i sig selv”, lyder det fra Kristine Virén fra Videncentret Bolius. 

”Det er jo ikke sikkert, at den, vi synes er psykopat, selv synes, han er psykopat. Højst sandsynligt ikke. Vi kan jo gøre os alle sammen den tjeneste, som også handler om ikke at gøre sig til et offer, men som handler om at undersøge, hvad det er for nogle værdisystemer, det andet menneske arbejder efter. Og så er der ingen, der tager skade af at være et lidt bedre menneske end de andre. Man kan gå over med en kringle og sige ”hvorfor er denne her minigolfbane på denne side af vejen så vigtig for dig? Hvorfor skal klubhuset været hævet, så I kan kigge ned i min stue? Kan vi prøve at tale om det?”, supplerer Julia Lahme. 

Nogle gange kræver det også evnen til at indrømme, at man tager fejl, hvis man skal løse en konflikt og komme videre. Og der er jo en, der skal være den første til at indrømme det, lyder det fra Malene Eigtved. 

”Helt seriøst at sige: ”Jeg er gået for vidt, jeg tog fejl”. Men vi skal tale om konflikten. Jeg tror på, at hvis man skal lære af det her, så skal man sige: ”Jeg tog fejl”. Men så skal de andre jo også komme at sige: ”Tak fordi du siger det. Det gjorde vi jo faktisk også.”, siger Malene Eigtved og får opbakning fra panelet. 

”Nag bærer os ingen steder. Man skal række ud”, lyder de afsluttende ord fra Kristine Virén. 

Vil du vide mere om, hvad der skaber livskvalitet – og hvordan naboskab spiller ind?

Læs hele Realdanias undersøgelse 'Vores Livskvalitet – Hvad kan vi lære af de lykkeligste danskere?', der stiller skarpt på danskernes trivsel i det byggede miljø og bliv klogere på, hvordan små ændringer – og måske en kringle – kan gøre en stor forskel:

Vores Livskvalitet – Hvad kan vi lære af de lykkeligste danskere?